DanskHaandværkerStat

171

Retten til at udføie Forbinding af alle friske Saar. Af hvad der i denne Hen

seende findes bevaret fra de forskellige Landsdele ser man, at der ligefrem blev

lagt Vægt paa ad denne Vej at skaffe Kirurger til Brug for Flaaden. Senere

hen, i Løbet af det 16. Aarhundrede ser man da ogsaa, at der ansættes Bart-

skærer ved Holmen, hvis Opgave det sikkert tillige har været at behandle det

faste Mandskab i Sygdomstilfælde som ogsaa de fra Søen indbragte Saarede.

Den 4. Oktober 1575 fik

Christoffer

Bartskær, Borger i København, af Frede

rik den Anden Brev paa at være Bartskær »paa vore Fiskerlejer udi Marstrand

og paa Falsterbo og der for nogen anden have det første Bond paa alle hvis

Saar og Skader, der kan falde«. Senere fulgte andre Beskikkelser af lignende

Art. Under Syvaarskrigen fra 1563—70 udgik der hvert Aar kongelig Befaling

til Købstæderne om at stille Bartskærere til Kongens Skibe. I Laugsskraaen

fra 1577 tillægges der Bartskærernes Oldermænd samt nogle Amtsmestre i For

ening med en medicinsk Doktor Tilsynsforpligtelse med de Medicinalvarer, som

Kvaksalverne og de omrejsende Landfarere brugte og udbød til Salg. Dette

var jo ogsaa en Anerkendelse fra de offentlige Myndigheders Side af Bartskæ-

rerne og deeres Virksomhed. En hel anden Ting er det, om Bartskærerne selv

var glade for den Virksomhed, der her paanødtes dem fra oven, da denne For

ening med kirurgisk Virksomhed ikke gav nogen almindelig Anerkendelse,

tværtimod. Bartskærerne stod saaledes ombord i Skibene i Rang med de lavest-

staaende Underofficerer som Pibere og Trommeslagere, og med Hensyn til al

mindelig Anseelse indenfor Samfundet var denne ej heller stort bevendt. De

medicinske Læger fandt det jo under deres Værdighed at give sig af med Ki

rurgien, og ved forskellige Lejligheder greb de ind for at stille Bartskæreren

og hans Kure i Gabestokken.

Imidlertid indleder Helsingør-Bartskærernes Skraa fra 1603 en ny Tid, idet

den fordrer, at de Svende, der skal forestaa en Enkes »Værksted«, skulde eksa

mineres om de findes saa forfarne, at de noget Værksted kunde forestaa, paa

det Enken eller hendes Patienter for deres Uskikkeligheds Skyld ikke skulde

blive forsømt. Denne Eksamination havde naturligvis til Formaal at prøve

Svendenes kirurgiske Færdigheder, og det er den første officielle Prøve, der

hermed etableres.

Bartskærerne ansattes nu ogsaa som Læger ved Stiftelser og ved Arbejds-

og Straffeanstalter, men efterhaanden, som man kommer længere ind i det

17. Aarhundrede, fremstaar der flere og flere Medicinere, og Bartskærerne kom

mer, navnlig ved de offentlige Anstalter, til at staa som de underordnede, navn

lig ved Behandlingen af indvortes Sygdomme og ved Forordningen af Medicin.

I 1619 var der jo ogsaa udkommet en Forordning, der i 1645 udvidedes til at

omfatte hele Landet, hvorefter det forbødes Apotekere, Bartskærere, Kemister,

Okultister, Broksnidere, Kvaksalvere og »adskillige Empirici« at forordne Læge

midler for indvendige Sygdomme, og Bartskærerne maatte heller ikke nu mere

forordne Saardrikke for »Fald, Slag og Saar« uden at have raadspurgt en Læge.

Denne Indskrænkning i Bartskærernes Lægerettighed skærpedes yderligere i

1629 i en Forordning om Visitats paa Apotekerne, hvori der paalægges P io-

fessorerne og de medicinske Læger at have Indseende med, at Baitskæieme

ikke forgriber sig med at indgive Medicin. Men sker der paa dette Tidspunkt

saadanne Indskrænkninger i Bartskærernes Ret til at behandle medicinske Syg