174 / 261
i6o
KØ B E N HAV N S HAVN
I Løbet a f kort Tid voksede der i Fiskerihavnen en lille
B y op a f Fiskeboder og Hytter, som for en Del benyttedes
til Beboelse, opførte ulovligt uden Bekymring om Bygnings
lov og Autoriteter paa dette Sted, som a f Fiskerne betrag
tedes som værende udenfor Lands Lov og Ret, og det blev
først i 1907, at der opnaaedes Godkendelse fra Bygnings
autoriteternes Side.
N avnlig i de første A ar var Fiskerihavnen et Tilhold for
Vesterbros Bøller og løse Eksistenser, saa den ikke med Urette
kaldtes »Djævleøen«, et Navn, som den Gang var paa alles
Læber ved den sensationelle Dreyfus Affære, og som løvrigt
er bevaret indtil vore Tider, uagtet Forholdene ganske er
ændrede, efter at Fiskerihavnsmolen blev inddraget under
Enghave Brygges nye Kvarter. Havnevæsenet havde dengang
nok en ældre Vagtmand paa Havnepladsen, men dennes uan
fægtede Tilværelse fandt Sted i K ra ft a f Bøllernes Naade
og Barmhjertighed. E t effektivt Polititilsyn har altid været
savnet paa Havnevæsenets Udenværker.
O P F Y L D N IN G A F F I S K E R I H A V N E N S
T Ø M M E R G R A V
Med Aarene benyttedes Tømmergraven til Oplægning af
Tømmer i ringere og ringere Grad, idet Tømmer a f større
D miensioner efterhaanden er blevet fortrængt a f Je r n og
Jernbeton og i øvrigt med kort Varse l nu gennem de faste
Dampskibsforbindelser kan fremskaffes fra Østersøhavnene,
saaledes at en Tømmergrav for Tømmerhandlerne ikke læn
gere tiltrænges. D a Belysningsvæsenet ved Anlæget a f K ød
byen kom til at savne Plads i Sydhavnen for Rørlager, frem
kom der Ønske fra Magistraten om at tilfylde Tømmergraven,
hvilket efter forskellige Forhandlinger resulterede i en O ver
enskomst a f
3
. Ju l i 1930 mellem Kommunen og Havnevæsenet,
hvorefter Kommunen har erholdt til E je et Areal paa n .
38
o
m2 til Rørlager og bekostet Udgifterne ved Opfyldningen
af dette Areal og et 20 m bredt Bælte derudfor, tilhørende