KØ B E N HAV N S HAVN
Havnevæsenet, og har ydet et vist Bidrag til V ejbelægmngen a f
Ka j gaden og til Uddybningen udfor det paa
5
m Vand satte
Bolværk. Havnevæsenet har ved denne Ordning erholdt
foruden den 10 m brede Kajgade langs Bolværket et 20 til
25
m bredt Kajareal, som hovedsagelig skal udnyttes for
Oplosning a f Træ.
Ved Udførelsen a f dette Anlæg er Betegnelsen Fiskerihavn
blevet noget misvisende, idet Havnens Nordside med
5
m
Vanddybde benyttes til Trælosning.
Efter Udførelsen a f Fiskerihavnen fulgte Slag i Slag U d
videlserne mod Syd, saaledes at man i Løbet a f
25
A ar naaede
ud til Slusedæmningen, den fjerne Grænse for Havnens Om-
raade, man tidligere spejdede efter som et Udenværk, man
kun sjældent kom i Berøring med.
Paa omstaaende Kort er med skraverede Bræmmer angi
vet Rækkefølgen a f de Havnevæsenet tilhørende Nyanlæg
mod Syd paa Sjællandssiden.
ENGHAVE BRYGGE
I
Aarene
1906—1907
skabtes den nordligste Del a f Enghave
Brygge ved Opfyldning med Fy ld fra Uddybningen a f et
22
m bredt og
5
m dybt Sejlløb fra Gasværkshavnen hen til
Landvindingens Østside, hvor der blev rammet et Bolværk
paa ¿j,zjmVanddybde. Samtidig erstattedes Broen ved D jævle
øen med en Dæmning, hvorpaa der anlagdes Vej med Spor
i Forbindelse med Sporene paa Kalvebod Brygge. Det opfyldte
Areal udlejedes til Ophugningsfirmaet »Petersen & Albeck«
og til »Københavns Tømmerhandel«, og i
1910
førtes Sporet
ved en Drejeskive ind paa førstnævntes Plads.
I 1921
og
1923
byggede »Petersen
&
Albeck« de to
O p
hugningsbeddinger paa modsat Side a f Fiskerihavnsbassinet
og anlagde i 1923 paa den udfor deres Plads værende Fange-