181 / 261
F R E D E R I K S H O L M S HAVN
167
FREDERIKSHOLMS HAVN
N
avnet Frederiksholm træffer man idelig, naar man be
skæftiger sig med Havneudvidelserne syd for Enghave
Brygge. Det var Benævnelsen paa en gammel Lystgaard, hvis
Hovedbygning endnu er bevaret og benyttes til et Børnehjem.
Navnet knyttedes til den store Virksomhed »Frederiksholms
Tegl- og Kalkværker«, som i 1871 anlagdes mellem GI. Køge
Landeve; og Kalvebodstrand, hvor Selskabet oparbejdede
en betydelig industriel Virksomhed med Kalkbrænding og
Fremstilling a f Teglværksvarer, Mursten m. m. Stedet var
valgt a f Hensyn til Tilstedeværelsen i Jorden a f Ler og
Kalk, og Sandet hentedes ude fra Kalvebodstrand. Efterhaan-
den blev de til Raadighed værende Lermasser 1 Undergrunden
opgravet, saaledes at der tiltrængtes en betydelig Udvidelse
a f det stort anlagte Teglværks Terræn, hvilket foranledigede
Selskabet til at anlægge en Dæmning doo Alen (188 m) udenfor
Kysten, hvorefter det inddæmmede Areal tørlagdes ved et
Pumpeanlæg, og Lerbunden efterhaanden udgravedes til en
Dybde a f
3
—4 m under daglig Vande. Denne Inddæmning
og Anlæget a f en mindre Havn paa 1 1 Fod Vand (
5,4
m)
paa Nordsiden a f Inddæmningen var foretaget uden Autori
teternes Tilladelse. D a Ministeriet i 1892 gennem Vandbyg
ningsdirektøren blev opmærksom paa Forholdene, forlangte
det Dæmningen fjernet, hvilket Selskabet vægrede sig ved,
paaberaabende sig Nødvendigheden a f denne til Sikkerhed
mod Højvande, som under Stormfloden i November 1872
havde voldt store Ødelæggelser.
De langvarige Forhandlinger, hvor der fra Militæretatens
Side paapegedes, at det udgravede Terræn indenfor Dæm
ningen let vilde kunne anvendes til Havn for Torpedobaade,
og hvor Havnevæsenets Myndighed til Kalvebodstrands
Vandarealer ifølge Indenrigsministeriets Bekendtgørelse a f 19.
December 1898 udstraktes til Tornekosten ved Løbet syd for
det senere opførte Sluseanlæg, førte til en Overenskomst a f
i
5
. J u l i 1901, hvorved Selskabets Ejendomsret til de ind