227 / 250
226
holdende i Haanden sit sortmalede Kiggeglas, paa hvis
Midte der var en bar Plet af Størrelse som et Knappenaals-
hoved, hvorigennem man kunde beskue Solen, og paa
denne havde Drengen stadig sine Øjne henvendt, medens
han i rask Løb ilede hen ad Bastionen.
Vejret var godt; men der kom af og til nogle stæ rke
Vindstød. Paa Bastionen saas ingen Fodgængere. Først
da Drengen var drejet om Hjørnet, hvor Vestervold be
gynder, bemærkede han i nogen Afstand en Kvindeskik
kelse, der kom ham i M ø d e ; men han fortsatte vedblivende
sit hurtige Løb, holdende sig til højre, tæt op til Skrænten
mod Kirsebærgangen.
Nu nærmede han sig saaledes hurtig den imod ham
kommende unge Pige, hvem han ingen videre Notits mg
af, da der var rigelig Plads til, at de begge kunde passere
h in a nd en ; men da der ud for Studiestræde i det samme
kom et stærkt Vindstød, førtes Pigens Dragt, som bestod
af en meget tynd og let grønfarvet Netteldugskjole, op mod
Drengen, som derved blev indviklet deri, og da begge drejer
sig rundt, indvikles han endnu mere i den unge Piges
Kjole og spræller som en fangen Fisk. Idet han med Arme
og Ben søger at frigøre sig, gaar pludselig Kjolens Sammen
syning til Linningen op, og Pigebarnet staar uden Nederdel.
Da Drengen i det samme slipper ud af Nettelduget, gribes
dette af Vinden og føres ud over Kirsebærgangen, hvor
det bliver hængende i Toppen af et højt Træ, hvor det
vajede i den stærke Vind og ved sin grønne Farve fuld
stændig lignede Flaget paa den ved Toldboden nylig
aabnede Karantænestation.
Da Drengen havde befriet sig ud af Pigens Kjole, var
han lige parat til at give sit Mishag til Kende; men da
han saa den Situation, hvori Pigen befandt sig, tilbage
holdt han sit Vredesudbrud og fortsatte sit Løb, af og til