228 / 250
227
seende sig tilbage efter Pigen, som stod paa det samme
Sted, indtil hun ved hans Nedløb af Bakken ved Vester
port forsvandt for hans Blik.
Før vi forlader det komiske Optrin, hvori den unge
Pige havde Hovedrollen, skal vi fortælle, hvorledes Pigen
blev hjulpen ud af den saa uheldige Situation, og som for
hendes Vedkommende maa kaldes betydningsfuld, da den
bragte hende til at gaa en lykkelig Fremtid i Møde.
Det Pigen tilstødte Uheld var bleven observeret af en
ung Mand og dennes Søster, der i Anledning af den ventede
Solformørkelse bevæbnede med de alt bemeldte Kigge
glas befandt sig ved et af Vinduerne i en af de lige over for
Volden beliggende større Ejendomme. Den unge Mand
bad Søsteren ufortøvet ile den paa Volden saa ilde farne
unge Pige til Hjælp, hvad denne ogsaa straks var villig
til, idet hun udbryder: „Men hvad skal jeg tage med
at give hende paa r
- „Tag min Kappe,“ siger Broderen,
„den vil fuldstændig kunne dække hende."
Da Søsteren bemærker, at Pigen i den umulig kan
gaa til sit Hjem, svarer Broderen: „Nej; men du kan bringe
hende herop og ind paa dit Værelse og laane hende en af
dine Kjoler; men skynd dig, der begynder allerede at
nærme sig Folk."
Søsteren ilede nu saa hastig, hun formaaede, over paa
Volden, hvor hun kaster Kappen over den unge Piges
Skuldre og beder hende følge sig. Den unge Pige takkede
og fulgte hende uden Tøven over til den omtalte Ejen
dom, hvor hun i hendes Værelse bliver iført en af hendes
Kjoler, der passede hende, som om den kunde være syet
til hende, hvilket i høj Grad morede Kjolens Ejerinde, hvis
Navn var Else Grim, Datter af Assessor Grim.
Navnet paa den unge Pige, som nu var iført Kjolen,
var Minna Vidberg, Datter af Enkefru Vidberg.
15
*