234 / 250
233
Svende maatte saaledes, hvad enten de trængte dertil eller
ej, lade sig barbere, naar de vilde undgaa at hønse, som
det kaldtes.
Rebslagerne blev for det meste rekruteret fra den
laveste Del af Samfundet, sjældent af Middelstanden, der
imod ikke saa sjældent af den højere og velstillede Klasse,
saaledes arbejdede der hos Thrane en Schulenborg, en
Liliendal samt 3 Brødre dé Frees, Sønnesønner af Poul og
Koralie dé Frees. Af Drenge var der ialt paa Banen 18,
hvoraf dog ikke alle var Læredrenge.
Da den unge Thrane en Dag hen ad Aften begav sig
agter ud i Banen, hørte han en af Drengene derude raabe
til en a n d e n : „Vilhelm, er du med i Morgen tidlig at hugge
en Bonde ? “ — „Javel!“ lød Svaret. Han tog dog ingen
Notits deraf, men gik videre.
Da han imidlertid den næste Dag ved Frokosttid pas-
seiede det Sted, hvor Drengene sad, var disse mere end
almindelig højrøstede ved deres Maaltid, og han ser til
sin store Forbauselse, at de er i Besiddelse af en Brik
Smør, en Faareost og et vældigt stort Landbrød samt flere
lækre Fødevarer.
Maaden, hvorpaa disse Fødevarer var erhvervede, var
følgende: Ved den høje Tjørnehæk, som hegnede om den
Mark, hvorpaa Reberbanen fandtes, sad 3 Drenge om Mor
genen ved 5 Tiden, medens alt endnu var indhyllet i Mørke,
paa Lur for, som det hed, „at hugge en Bonde". Naar nu
en Bondevogn paa Grund af Mørket, den lange Vej, H e
stenes, Vognens og Stenbroens daarlige Forfatning, lang
somt kom rullende, nærmede den mindste af Drengene sig
den og raabte til B o n d e n :
„Du sover jo, din Bondetamp !“ — Bonden, som i Al
mindelighed halvsov, udbrød da gerne: „Hvad siger du,