238 / 250
OTTENDE KAPITEL
Hans Thranes Søster.
L
æseren vil sikkert mindes, at Hans Thrane ved en af
Borgervæbningens Øvelser fandt sin Uniform i en
yderst malproper og derangeret Tilstand, og han af den
Grund hidkaldte sin Søster Henriette, som bødede derpaa
saa godt hun kunde. Til Slutning skal vi da meddele lidt
næ rmere om denne elskværdige Søster. Hun havde i flere
Aar opholdt sig i Broderens Hus og gaaet Svigerinden til
Haande ved den huslige Gerning. Navnlig havde hun ved
Opdragelsen af hendes Børn og ved 'den Kærlighed, hvor
med hun omfattede disse, ydet denne saavel som Broderen
stor Hjælp. I Forbindelse med stor Hjertensgodhed besad
hun en god Forstand, hvilke Egenskaber hun sikkert havde
taget i Arv efter Moderen; dertil var hun i Besiddelse af
et livligt Temperament og fornøjeligt Skælmeri, der i For
ening med hendes tillidsfulde, venlige Optræden og vin
dende Væsen gjorde hende afholdt og velset overalt.
Da hendes Bestilling i Broderens Hus navnlig bestod
i at have Opsyn med hendes Børn, havde hun stadig disse
om sig, og ved den Maade, hun forstod at omgaas dem,
hendroges de efterhaanden saaledes til hende, at hun hele
sit Liv bevarede deres Kærlighed og Venskab. Hun sang,
dansede og spillede paa Guitar for dem, og hun hittede
paa de fornøjeligste Lege, gav dem Skillinger og Sukker