244 / 250
243
Fribolig i et derværende smukt, lille Havehus samt en lille
aarlig Pension, modtog hun dette venlige Tilbud og over
drog sin Forretning til en ung Enke.
I det lille Havehus befandt hun sig efterhaanden, som
hun blev fortrolig med det uvante, stille og uvirksomme Liv,
ret godt, uden at hun dog var fuldstændig fri for Sorg,
som Broderen gjorde alt for at mildne. Hun havde nemlig
ved sin Handel med de ovenfor nævnte Artikler opsparet
sig en lille Kapital, og hendes Sorg bestod nu i, hvorledes
denne skulde anvendes, naar hun var afgaaet ved Døden,
da ingen af hendes Brødre satte Pris paa at arve dette af
hende sammensparede lille Beløb.
Hendes Tanker drejede sig derfor stadig om, paa hvilken
Maade hun skulde bortskænke dette, medens hun endnu
var i Live, sluttelig fæstnede hendes Tanker sig dog til
Ønsket om at lade den tilflyde de tre Kvinder, der som
unge Piger næsten alle fra det Tidspunkt, hun oprettede
Systuen, havde været hendes Hjælpere og stedse udvist
Flid og Akkuratesse ved deres Arbejde og saaledes bidraget
deres til Erhvervelsen af den lille Kapital, som hun nu
ønskede, at de skulde nyde godt af, tilmed da de alle tre
var gifte, havde flere Børn og sad i smaa Kaar.
Da hun for sin Broder udtalte dette Ønske, fandt han
det overmaade smukt og opnoterede med det samme hendes
Bestemmelse angaaende Fordelingen af Beløbet imellem
de tre Arvetagere.
Denne Fordeling blev noget forskellig efter den Tid,
de havde virket, og den Flid, de havde udvist i hendes
Tjeneste.
Kort efter denne Samtale med Broderen, hvori Be
stemmelserne angaaende Pengenes Fordeling mellem de
nævnte Kvinder var tagen, tilsendte hun enhver af dem en
enslydende skriftlig Indbydelse, der lød som følger:
16
*