246 / 250
245
Om Henriette skal sluttelig her kun siges, at hun af
sit varme Hjerte lærte, ligesom Moderen og Broderen, at
elske og skatte Ærens, Dydens og Sandhedens skønne,
lysende Smykke.
*
*
*
Omendskønt Hans Thrane lige fra Barn af havde været
meget ihærdig efter at tjene Penge, var han dog altid beredt
til at give ud til gode Formaal og hjælpe, hvor der var
Trang. At han ikke var karrig med Penge, vil fremgaa
af følgende:
Da der ved Nygades Udvidelse skulde udbetales ham
111.000 Kr., havde han Dagen før denne Udbetaling ind
budt sine fem Børn og Svigerbørn til en saakaldt „bedre
Middag1 i sit Hjem paa Kongens Nytorv. Da Stemningen
ved denne Lejlighed var naaet til det livlige Stadium, kom
Talen blandt andet ogsaa til at dreje sig om de mange Penge,
der den paafølgende Dag skulde indgaa i hans Kasse. En
af Sønnerne spurgte ham da om, hvad han vilde gøre med
alle de mange Penge, hvortil han svarede, at han slet ikke
brød sig om dem, og at de gerne maatte hente dem. Da
Sønnen videre spurgte, om det var hans Alvor, svarede
han: „Ja, det maa I gerne.“
Ved dette Svar saa de alleforbausede paa hverandre,
og den første gentog Spørgsmaalet, om det var hans Alvor,
hvortil han svarede, at det forholdt sig saaledes.
Ved en Fuldmagt, han vilde give dem, kunde de hente
hele Beløbet og dele dette. Den næstældste af Sønnerne
spurgte nu, om han dog ikke i det mindste vilde have de
11.000 Kr. for dog at have en lille Lommeskilling. Hertil