243 / 250
242
Jeg længes som liden Blomst i Vaar,
Alt efter den kommende Sommer,
Forgæves dog mine Længsler gaar,
Som skifter, veksler og kommer.
Naar vil den standse sin raske Gang,
Og naar vil jeg Hvile vel finde,
Naar stilles vel her mit Hjertes Trang,
Og Sjælen faa Roen inde.
Naar Døden udstrækker sin kolde Haand,
Og standser mit Hjertes Banken,
Naar den har trykket sin blege Mund
Paa min Pande og standset Tanken.
Naar den mig tilhvisker med sagte R ø s t:
Følg med mig til Skyggernes Lande,
Da stilles Savnet, hvert Længselssuk
E r druknet i Glemselens Vande.
Da Jomfru Henriette imidlertid havde erhvervet sig en
stor Færdighed i at sy Børnehabiter, besluttede hun at
oprette en Systue for saadanne, hvorfor hun indrykkede et
Avertissement i Adresseavisen, efter hvilket hun modtog
flere Billetter.
Den første, hun aabnede var fra Ejeren af Ejendommen
Nr. 62 i Adelgade, hvor det kære, gamle Ægtepar Bruus
endnu boede, og hvor Tranen endnu ses over Gadedøren.
Dette ansaas for at væ re et godt Varsel, Butikken blev
lejet, og Jomfru Henriette Thrane tyede ind under denne
forsigtige Fugls Vinger, hvorunder hun forblev i en lang
Aarrække. Men da hendes Broder Hans, der var bleven
Ejer af Ejendommen Nr. 20 paa Vesterbrogade, tilbød hende