65 / 250
64
sten ansaas nemlig for en af de simpleste Bestillinger, en
Kvinde kunde befatte sig med.
At blive tituleret med Benævnelsen „Rødstenskælling"
eller „Fiskekæ lling", med hvilken hidsige og arrige
Kvinder, som ikke kunde styre deres Tunge, blev be
nævnte, ansaas for de værste Udskældsord.
I en satirisk-humoristisk Vise fra den Tid, hvori der
kritiseres over mange forskellige Ting, mindes jeg et Vers,
som omhandler Fiskerkonernes Plads og lød som følger:
„Ved Højbroplads og Gammelstrand
Der sidder Fiskerkoner,
Med Agterspeil mod Kristianshavn
Og Stævnen mod T rekroner".
Hvad der havde bevæget Rikke Rodsteiner til at vælge
denne Bestilling i en Alder af lidt over 30 Aar, er ikke
godt at s i g e ; formodentlig har hendes Navn henledt hendes
Opmærksomhed paa denne Bestilling, og som Udlænding
har hun sikkert ikke haft Anelse om, at der var noget be
skæmmende ved et saadant Arbejde. Hun havde, før hun
begyndte denne Virksomhed, henvendt sig til Ejeren af den
ovennævnte Ejendom, paa hvis Trappe hun sad, og af
denne faaet Tilladelse til at sidde dér, ligesom hun i
Gaarden fik Lov til at have en Kasse staaende til at op
bevare Rødstenen i. Det vakte naturligvis stor Forbavselse
hos Rødstenskonerne ovre ved Vejerboderne, da Rikke tog
Stade paa denne ypperlige Plads, som var enhver af dem
forment at indtage, hvorfor de beæ rede hende med den
dybeste Foragt, Misundelse og Had.
Som Tiden gik, kom der dog venligere Følelser frem,
og hvad der særlig bidrog hertil var, at Rikke altid var
villig til at laane dem Rødsten, naar en af deres Kunder i