68 / 250
67
Tørklæde, som hun sammenknyttede under Panden. Denne
aparte Paaklædning vakte selvfølgelig i Begyndelsen stor
Forundring hos Husets Beboere; men denne tabte sig dog
snart, efterhaanden som det gentoges. Ved denne Ekscen-
tricitet erhvervede hun sig Navnet „Bukselette“ , et Navn,
hun beholdt til sin Død, dog uden derved særlig at latterlig
gøres.
Da Steimitz foruden sit Slagteri tillige drev Handel
med Kreaturer, indfandt der sig stadig mange Slagtere og
Handelsmænd for hos ham at købslaa om saadanne. Hos
disse Folk satte Madam Rau sig i Respekt paa en for en
Kvinde ligesaa aparte Maade som den, der indbragte hende
ovennævnte Titel. Da der nemlig en Dag blev fremstillet
en stor Kalv, og de omkringstaaende Mænd diskuterede
om, hvad en saadan vel kunde veje, nærmede hun sig
og u d b rø d : „Den kan sikkert ikke veje mere end, hvad
en Kvinde kan løfte“ , og i det samme stak hun sin Arm
ind under Dyrets Bug og løftede det op i Højde med sin
Skulder trods dets Vægt af henimod 100 Pund.
Jeg skal her omtale en Begivenhed, der for c. 17 Aar
siden var forefalden i „Det sorte F aar“ og der havde sat
alle Beboernes Sind i stærk Bevægelse. Da Slagter
Steimitz’ Pige en tidlig Morgen kom ind i Kostalden for at
malke de Køer, som endnu ikke var solgte, hørte hun en
svag Klynken henne i en af de tomme Baase, og da hun
nærmere undersøgte det Sted, hvorfra Lyden kom, op
dagede hun et lille B arn, omhyggelig tildækket i en Hanke
kurv. Idet hun udstødte et Skrig, styrtede hun over il
sin Madmoder, som hurtig kom i Klæderne, da Pigen
havde gjort hende bekendt med sit Fund, og ilede, efter
fulgt af denne og de Personer, som var oppe og havde hørt,
hvad der var paa Færde, over i Stalden, hvor Rikke straks
efter ogsaa indfandt sig. Denne foreslog Madam Steimitz,
5
*