69 / 250
68
som stod med Kurven i Haanden, hvori Barnet laa, at
bringe det op til Madam Rau, for at hun i deres Næ r
værelse kunde undersøge, om der ikke skulde findes et
eller andet i Kurven, som kunde give Oplysning om, hvor
ledes man skulde forholde sig med Barnet.
Dette For
slag vandt Madam Steimitz’ Bifald, og de begav sig derfor
i Forening op til Madam Rau, der blev lige saa over
rasket, som de andre var blevet, ved dette mærkelige Fund.
Barnet blev nu udtaget af Kurven, og man fik straks
Øje paa et Halsbaand af røde Koraller, som hang om Bar
nets Hals. Ved dette Syn blev Madams Raus blege Kinder
farvede af en stærk Rødme, som dog kun bemærkedes af
Rikke, der ligesom advarende løftede sin Pegefinger lidt i
Vejret.
Barnets Tøj saavel som Kurven blev undersøgt
paa det omhyggeligste, og i den fandt man en Damehandske,
hvori var indlagt en Seddel, hvorpaa der stod :
„En af dem, der red med F ane.“
Det interessanteste ved denne Paaskrift, som syntes
at skulle antyde, hvorfra Barnet kom, var, at en i sin Tid
meget bekendt Rimgaadeforfatter i sit Hjem havde op
hængt en lille Fane, som bar samme Indskrift; spurgte man
ham, hvad Meningen var med den, svarede han, at den ikke
betød eller henviste til andet, end hvad der stod paa d e n ;
men at der var det mærkelige ved Sætningen, at hvad enten
man læste den fra venstre til højre eller omvendt, blev
Sætningen enslydende, og Meningen den samme.
Efter at Rikke saavel som Madam Steimitz flere Gange
havde opfordret Madam Rau til at beholde Barnet, der var
en lille Pige, og som de sagde var sendt hende fra Himlen
til Erstatning for den lille Pige, hun havde mistet, besluttede
hun sig til at beholde Barnet; men, som hun sagde, kun
fordi de havde bedt hende saa indtrængende derom. Da
Barnet som bemærket bar et Koralhalsbaand om Halsen,