66 / 250
65
Byen erholdt et større Parti, og deres Beholdning derved
slap op, særlig da hun ved Tilbageleveringen af det laante
aldrig forlangte at faa sig det tilmaalt.
Til Madam Rau kendte man lige saa lidt som til R ikk e;
man vidste kun, at hendes Mand havde beklædt en betroet
P o st i K ø b e n h a v n s Kommune, og om
h en d e selv v idste man, efte r hvad hun
selv h avde fortalt, at h en d e s P igenavn
v a r N icolette Weiskorpf, og at h end e s
Mod e r var en Spanier, og F ad ere n en
Ty sk er, hvad Navn e t ogsaa antyder.
Hvad h end e s U d see nd e angaar, da var
h e n d e s hele P e rso n velp ropo rtion e re t og
lidt ov er M iddelhøjde, Ø jn en e v ar m ø rk e
b rune, H a a re t blaaso rt og af N atu re n
meget stæ rk t krøllet, og da h e n d e s T ein t
v ar meget hvid, maatte h u n ligne sin
Moder.
N a a r hun talte, v a r det med
stæ rk t fremmed Accent.
Da Madam Rodsteiner boede paa Kvisten oven over
Madam Rau, og de, efter hvad de sagde, samtidig havde
tjent paa et og samme Sted, havde de ofte Lejlighed til
at tale sammen. Ved saadanne Lejligheder benyttede de
i Almindelighed det franske Sprog, hvad der ligeledes ofte
var Tilfældet, naar de talte med Koralie, som de sagde, for
at hun kunde lære Sproget. Rikke Rodsteiner var godt
lidt saavel af alle Husets Beboere som af Naboerne og
enhver, der kendte hende. Af disse blev hun i Reglen
kaldt ved sit Fornavn Rikke. Madam Rau var en ual
mindelig flittig og arbejdsom Kvinde, men formedelst sit
strænge Væsen ikke slet saa godt lidt som Rikke, der altid
viste et venligt Ansigt.
Hvad der særlig forundrede Husets Beboere var, at
En københavnsk
Kokkepige 1806.
Fra Em piretiden
5