130 / 358
/ t f
AKT IESELSKABET
DE DANSKE DAMPMØLLER
f t e r
at Møllenæringen ved Midten af det 19. Aarhundrede var bleven fri, tog
1
J
den i de følgende Aar efterhaanden et godt Opsving. Dette daterer sig navnlig
fra 1859, da »Christianshavns Dampmølle« blev anlagt af et større kjøbenhavnsk
Handelsfirma: fra nu af begynder Landets regelmæssige Export af Hvede- og Rug
mel og er gennem 60erne og helt langt op i 70erne i stor og stadig Stigning. I 1876
og 1877 kulminerede denne for Danmark saa indbringende Udførsels-Virksomhed
med et Salg til Udlandet af 150 Mill. Pd. i hvert af Aarene — blot ti Aar før havde
det kun udgjort 41 Mill. Det danske Mel gik den Gang til Sverige og Norge, Island
og Færøerne, ligesom det fandt stor Afsætning paa det engelske Marked — senere
vandt det endogsaa Indgang i Spanien.
Det var imidlertid umuligt for det lille Lands Industri ret længe at bevare denne
glimrende Position. Først svigtede Englands-Markedet, hvor vi mødtes af Amerika
nernes overlegne Konkurrence — de danske Møller har ikke som de amerikanske
Raastoffet umiddelbart til Disposition, men maa, da den danske Hvede er for lidt
glutenholdig, netop for en stor Del hente de kraftige Hvedesorter, der behøves, fra
selve Amerika. Værre var det dog, at Sverige i Februar 1881 indførte Told paa Mel
for at ophjælpe Landets eget Mølleri og i 1895 efter en forbigaaende Nedsættelse
yderligere gav denne Told prohibitiv Højde, saa at vor svenske Afsætning gik saa
at sige helt og holdent tabt. Samtidig havde Toldforholdene i Tyskland skabt en
indirekte Exportpræmie for dette Riges Møllefabrikater, saa at dansk Mel ej alene
kunde undersælges i Norge, men endog maatte tage Kampen om Afsætningen op
paa vort eget Marked. I 1896, altsaa kun 20 Aar efter vor Exports Kulmination,
blev det samlede Kvantum, som ved Nedgangen i vor Udførsel og den tiltagende
Import af udenlandsk Mel var bleven unddraget dansk Mølleindustri, opgjort til
150 Mill. Pd., — altsaa netop
ligesaa meget,
som hele vor stolte Udenlands-Export
beløb sig til i Aarene 1876 og 1877!
Man skulde synes, at under saa extraordinære Forhold vilde det have været paa
sin Plads, at den danske Stat ved Toldbeskyttelse (henholdsvis Toldlettelser) eller
paa andre Maader var kommen en saa betydningsfuld Erhvervsgren til Værn og
Hjælp mod Udlandets Overgreb. Dette er imidlertid ikke sket, og vor Melindustri
har saaledes ene maattet kæmpe mod Tidens Ugunst. Naar dette da ogsaa saa no
genlunde er lykkedes, skyldes det udelukkende den Energi og Omsigt, hvormed vort