/ £ ? .
AKTIESELSKABET
DE DANSKE CICHORIEFABRIKER
C. F. RICH & SØNNER
D
e n
berømmelige Kontineritalspærring under Napoleon I gav ikke alene Stødet
til Roesukkerindustriens Opkomst, men ogsaa til den planmæssige Dyrkning
af Cichorierødder.
I AarhundrederhavdeCichorieplanten voxet vildt langs Mellem- og Nordev-
ropas Vejgrøfter, ogIngen havde
agtetderpaa.
I den graa Oldtid havde dog de
gamle Ægyptereholdt afdenfor dens hlaaBlomsters Skyld og derfor dyrket den
nedrik.
Og som alt
nævnt, var det først, da
Kontinentalspærringen
saa at sige rent forhin
drede de engelske Til
førsler af Kaffe, at den
almindelige Opmærk
somhed blev henvendt
paa Sagen, saa at den blev
sat ordentlig i System.
En bestemt Art af
Cichorie,
Cicliorium
inlybus,
udvikler i sit
første Væxtaar fra Maj
til Oktober en lang, kraf
tig, mælkesaftholdigPæ/e-
rod
af forskellig Størrelse
og Drøjde efter Jordens Bonitet. Det er den, der gør Planten værdifuld. Naar den
nemlig tørres og ristes paa rationel Maade, omdannes dens 20 Procents Indhold af
Stivelse og Sukker til Garamel og forskellige andre lignende Stoffer af bitter Smag
og stor Farvekraft, og det er især disse Stoffer, der betinger Cichoriens Anvendelse,
idet en meget ringe Tilsætning deraf til Kaffe gør denne kraftigere baade i Smag og
Lød. I sig selv har Cichorien ogsaa til en vis Grad noget af Kaffens kendte sti
mulerende Egenskaber.
Til Cichorie-Eamilien hører ogsaa Løvetand — populært kaldet »Fandens Mæl
kebøtter« — hvis Rod ligeledes lader sig anvende som Kaffetilsætning.
til Havebrug, hvori siden
ogsaa Grækere og Ro
mere synes at have fulgt
dem. Atter senere fre
dede man den i Middel
havslandene, fordi man
fandt Bladene brugelige
til Salat, men først efter
at Kaffen i det 16. Aar-
hundrede havde holdt
sit Sejrsindtog i Evropa,
fandt man et Par Sekler
efter i visse Egne af Tysk
land paa at tørre og
brænde Rødderne og be
nytte dem som Surrogat
for den da saa dyre Bøn-
c.
F. RICH