232 / 358
ZZJ,
A. M. HIRSCHSPRUNG & SØNNER
P
i e r r e
L
o u y s
fortæller i sine »Sanguines« om et natligt Besøg af Callisto, Lamias
Datter, som efter en totusindaarig Hvile i Graven vaagner op i vore Dages
Paris og finder den moderne Kultur skuffende og ussel: intet Steds ser hun noget
Nyt eller Bedre end, hvad man alt i hendes Levetid kendte og brugte; Arkitekturen
er en Skoledrenge-Efterligning af hendes Samtids Bygningskunst; Descartes og Kant
har kun gentaget Parmenides’ Tanker, Leibnitz stjaalet Integralregningen fra Archi-
medes, Kelvin Atomtheorien fra Demokrit, og den moderne Udviklingslære er jo
kun Heraklit om igen. »Vi har opdaget Amerika,« indvender Pierre Louys — nej,
svarer Callisto, det har Aristoteles gjort før Jer, han vidste allerede, at Jorden var
rund og raadede til at søge Vejen til Indien gennem Herkules-Støtterne vestpaa —
og Æ ren for en Opdagelse maa dog tilskrives Hjærnen, der har gjort den, ikke
Haanden, Redskabet, Arbejderen, der udfører den. »Men vi har da opdaget Neptun«
— heller ikke, allerede Pythagoras og Philolaos kendte Jordens dobbelte Bevægelse
og Planeternes Antal, men selv
0111
de moderne Mennesker har opdaget Neptun,
var der saa ved dette det eneste virkelige Fremskridt blevet skabt en eneste ny
Glæde, et eneste nyt Bidrag til Menneske-Lykke, Menneske-Velvære, til Livsnydelse?
Da opgiver Pierre al Strid som unyttig og byder halvt mekanisk den Skønne
en Cigaret.
Nysgerrig prøver hun, — hastig forvandles de fine orientalske Blade til Røg og
Aske: hun bøjer sig frem, studerer Pakken med Cigaretterne omhyggelig og nøje,
undgaar Pierres Blik, men bemægtiger sig Pakken, lægger den ved sin Side og
strækker sig saa magelig paa en Løjbænk for helt og holdent at kunne gaa op i
den »nye Vellyst«.
*
*
*
Paa Forretningslivets Omraade kommer det først og fremmest an paa at følge
med Tiden, og her indgyder »det fra Fædrene nedarvede« just derfor ikke i sig
selv nogen synderlig Respekt. Butiks-Vinduer og Butiks-Lokaler, som blændede os
i vor Barndom, trækker vi nu
0111
Stunder medlidende paa Skulderen ad eller ha
ster dem ligegyldig forbi uden at skænke dem et Blik, endsige en Tanke. Og som
oftest gælder dette ganske særlig den lille Bod, vi som halvvoksne Knøse sneg os ned
i med bankende Hjerter for i Smug at smage Tobakens »forbudne F rug t« ,
Røg,
Røg, Røg, som den store russiske Digter siger, i Røg er alle disse Ungdomsminder som
saa mange andre og dyrebarere forlængst dampede bort.
Men med Hirschsprungs Cigarforretning, saa gammel den er — den blev stiftet
1826 —, er det en ganske anden Sag. Ned igennem Tiderne har den staaet som et
ærefrygtindgydende Tempel for Dyrkelsen af den charmante Nydelse: at ryge —
naar man først mente sig voksen og »beslaaet« nok til at turde trine over
den