94 / 358
K J Ø B E N H A V N
Den nærmere Anledning til dens Oprettelse var, at cand. polyt. A u g u s t S c h jø tt
i Aaret 1862 traadte i Forbindelse med en vis Kjeldsen, der ved Hjælp af Fangerne
i Forbedringshuset paa Christianshavn tilvirkede en Del ubrændte Pottemagervarer,
saasom Mælkefade, Thepotter, Skaale etc., og afkøbte ham hans lille Beholdning.
Schjøtt havde til Hensigt at oprette en Fabrik, der i Begyndelsen skulde brænde
disse Pottemagervarer og senere gaa over til at tilvirke Fajance, og i den Anled
ning købte han i 1862 paa Auktion en Del af den kongelige Porcelainsfabriks Op
lagsplads paa Hjørnet af Baadsmandsstræde og Prinsessegade, Nr. 48, for 9000
Rbd. og engagerede en gammel Modellør.
Den 16. Februar 1863 lagdes Grundstenen, og Arbejdet gik nu rask fremad, saa-
ledes at den første Brænding fandt Sted i Maj 1863.
Det var jo ingen stor Fabrik: der var en Raagodsovn og en Glatovn, Massen
blev sigtet ovre i Fængslet i samme Stue, hvor andre Fanger pillede Blaar, blev saa
igen baaret over paa Fabrikens Grund, hvor den blev slemmet ude i Haven under
et stort Æbletræ, derpaa igen bragt over til Fængslet, efter at Vandet var presset fra,
formet der, og gik saa atter tilbage til Fabriken for at blive lagret inden Brændin
gen, — som man ser, en temmelig omstændelig Fremgangsmaade!
Arbejdskraften ovre i Fængslet var imidlertid billig; men paa den anden Side
var der mange Ulemper derved, at Fangerne var genstridige, uordentlige med deres
Arbejde, saa at der maaske til syvende og sidst ikke var saa meget tjent ved hele
denne Ordning.
Da Ovnene var færdige, begyndte man først med at brænde det Pottemager-
arbejde, der havdes paa Lager, men det viste sig strax, at dette slet ikke kunde be
tale sig. Hele den resterende Beholdning heraf blev derfor kastet bort, og man
begyndte for Alvor paa Fajancen.
Saavel Massesammensætningen som Glasuren er tilnærmelsesvis den samme,
som bruges den Dag i Dag til almindelig Masse, om den end selvfølgelig er bleven
forbedret i den lange Tid, der er hengaaet siden da, hvad der særlig gælder Gla
suren.
Det var den første Fabrik her i Landet, hvor der tilvirkedes engelsk Fajance (ude
ved Svanemøllen var der nogle Aar i Forvejen bleven fabrikeret noget af den saa-
kaldte bornholmske Fajance), men der fabrikeredes dog endnu kun almindelig Masse.
Af Dekorationsmaader kan nævnes Blaamaling (hvilket, saa vidt vides, ikke føl
er sket paa nogen anden Fajancefabrik), Kobbertryk, f. Ex. det bekendte Willough-
stel, og lidt Dekorationsmaling og Dekoration med Glansguld.
Næppe var Fabriken imidlertid kommen i Gang, (December 1863) før Ejeren
døde, og hans Fader, Justitsraad Schjøtt, maatte overtage Fabriken. Da ogsaa han
fem Aar efter døde, traadte i Novb. 1867 lians Svigersøn, daværende Major, nu Oberst
B e ch i hans Sted til som Ejer af Fabriken. Major Bech satte sig strax efter i Forbin
delse med cand. polyt. P h ilip Schou , der som Medejer og Direktør for Fabriken
tiltraadte sin Stilling som saadan den 5. Marts 1868, og derved blev Stødet givet
til den store Udvikling, Fabriken senere har faaet. Firmaets Navn blev nu B ech &
S chou .
Schou havde strax Blikket oppe for, at Fabriken, hvis den skulde blive til
noget, maatte flyttes og gøres større. Der var først Tale om at bygge paa Christians-
holm, men da Schou saa traf sammen med Tobaksfabrikant Nobel, der havde sin