98 / 358
K J Ø B E N HA V N
melvidt fjernede fra hinanden — Kunst og Købmandsskab — viste sig saaledes med
Et at have faaet et Forenings-Felt i »Bing«s Butik. Brødrene Bing forstod instinkt
mæssig, hvad der først i vore Dage er gaaet op for den theoretiske Tænkning, —
som oftere, end man tror det, hinker møjsommelig bag efter Praxis —, at Kunst
værdi, naar alt kommer til alt, ikke er noget helt andet end økonomisk Værdi,
men væsentlig det samme, at overhovedet Begrebet
YærcLi
ikke er forskelligt paa
Livets forskellige Omraader, men overalt Udtryk for, hvad der er »liebbar«, for At-
traa og Efterspørgsel, Tilfredsstillelsen af en Trang, der er kommen til Bevidsthed.
Brødrene Bing forstod, at
en Kunstgenstand kunde
blive en Vare som enhver
anden, men for at dette
kunde ske, maatte man
først
opdrage
Publikum til
at føle Lyst og Trang til
god Kunst, til at efterspørge
den,
vurdere
den — saa fik
Kunst sin
Pris,
og saa
kunde der ogsaa, rent for
retningsmæssig set,
tjenes
paa at handle med Kunst,
som der kan tjenes paa at
handle med alle Varer, o:
Genstande, som Folk vil
købe.
At skaffe Kunsten Kø
bere
— det var just den Op
gave, det »Formaal«, Brød
rene Bing i Virkeligheden
havde sat sig.
Se derfor var det og
saa saa lige til, at da Grøn-
dahl vilde noget Nyt, som
paa én Gang skulde være
Kunst og Forretning, — saa
gik han til Bings.
Langt ude ad Vester
bro, hvor Vejen drejede af
ned mod Bahbeks Bakke
hus, rejstes Fabriken som
det sidste Sted paa Byens
Grund. Kammen blev strax
giort noget større, end Grøn-
dahl havde tænkt: da de
J. PLOCKROSS: MANDOLI NATA