S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

101 / 358

22 % P O R C E L A I N S F A B R I K E N B I NG & GRØNDAHL
det Skønhedens Form og Farvernes Liv. Som Ler og Lød i Glasuren smelter sam­
men under Brændingen til harmonisk Helhed, saaledes h a r stedse i Bing &
Grøndahls Produktion Hensynene til Smag og Brug, Kunstens Skønheds-Krav og Kø­
bernes Nytte-Krav været uopløselig forenede: netop Købmanden har forstaaet, at paa
dette Felt er det at højne Kunst- og Salgs-Værdi kun to Sider af den samme Sag.
Efter Juiiets Død i 1868 blev det Heinrich Hansen, som førte Bing & Grøndahls
Fabrik videre i kunstnerisk Retning. Hans Sværmeri var nu den hollandske Renais-
sance, »Frederiksborg Stilen«s djærve Pragt og Fynd laa hans eget saftfulde og dog
formsikre Naturel nærmest. Til den skandinaviske Udstilling i Kjøbenhavn 1872
komponerede han det pompøse Rosenborg-Stel, saa kaldet, fordi dets Ledemotiver
var hentede fra et Meissner-Service i Porcelains-Samlingen paa Rosenborg. Det
Mesterstykke, som paa denne Udstilling skulde have været Firmaets »allersomdejligste
Pryd«, var dog Thorvaldsens i Legemsstørrelse, brændt i Biscuit, men den
var alt Aaret forud, højst smigrende, bleven indkøbt af det berømte Kensington
Museum. I Æresliallen paa Verdensudstillingen i Wien udstilledes dernæst 1873 en
kæmpestor Vase med paamalet Prospekt af det Indre af Peterskirken i Rom, udført
af Heinr. Hansen personlig, ligeledes et sandt keramisk Pragtværk.
Under alt dette gav Fabriken et større og større pekuniært Udbytte, hvad der
— for stadig at indprente det samme — i lige Grad skyldtes de kunstneriske Sejre
og den økonomiske Ledelse. Denne har jo ved et industrielt Foretagende tvende Si­
der: en commerciel og en teknisk. Ogsaa den sidste skal stedse fuldt varetages og
føres up to date, om alt skal gaa vel, og i de følgende Aar blev der da netop ogsaa
gennemført en Række tekniske Forbedringer i Driften.
I 1880 optoges J. H. Bings to Sønner, Ludvig og Harald Bing, officielt i F ir­
maet, faa Aar efter (1883) døde Senior, og Broderen trak sig Aaret efter tilbage.
Da Firmaet H. J. Bing & Søn i Kronprinsensgade hævedes det paafølgende Aar,
og Fabriken saaledes mistede sit hidtidige Detailudsalg, maatte et nyt Lokale tilveje­
bringes. Dette fandtes i Sommeren s. A. (1885) paa Amagertorv Nr. 8, en Ejendom,
der iøvrigt i mange Aar havde tilhørt M. H. & J. H. Bing. Her paa selve Byens
mest befærdede Strøg indrettedes da det smagfulde Udstillingslokale, som — ikke
mindst i sin nye Skikkelse, det fik i Aaret 1897 — vil være kendt af enhver Kjø-
benhavner.
Der var altsaa nu atter to Brødre Bing: i Forening skulde de nu føre det Vundne
videre — om Fædrenes Gerninger siger jo Beda, den ærlige Mand, at ere de gode,
man maa dem forny. Dog ogsaa om Slægternes »Historie« gælder det, at den gen­
tager sig aldrig: det skulde da ej heller forundes den Bingske Familie, allerede i
Oktober 1885 afgik Ludvig pludselig ved Døden — og Harald blev ene.
Et af de sidste Emner, som Ludvig Bing lige inden sin Bratdød havde beskæf­
tiget sig med, var Planen om at formaa Pietro Krohn til at lede Fabrikens Kunst­
nere ind paa andre Spor end de gamle, som syntes ham udtraadte. Og med Krohn
begyndte der da en ny Æra.