![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0101.jpg)
22
%
P O R C E L A I N S F A B R I K E N B I NG & GRØNDAHL
det Skønhedens Form og Farvernes Liv. Som Ler og Lød i Glasuren smelter sam
men under Brændingen til harmonisk Helhed, saaledes h a r stedse i Bing &
Grøndahls Produktion Hensynene til Smag og Brug, Kunstens Skønheds-Krav og Kø
bernes Nytte-Krav været uopløselig forenede: netop
Købmanden
har forstaaet, at paa
dette
Felt er det at højne Kunst- og Salgs-Værdi kun to Sider af den samme Sag.
Efter
Juiiets
Død i 1868 blev det
Heinrich Hansen,
som førte Bing & Grøndahls
Fabrik videre i kunstnerisk Retning.
Hans
Sværmeri var nu den hollandske Renais-
sance, »Frederiksborg Stilen«s djærve Pragt og Fynd laa hans eget saftfulde og dog
formsikre Naturel nærmest. Til den skandinaviske Udstilling i Kjøbenhavn 1872
komponerede han det pompøse Rosenborg-Stel, saa kaldet, fordi dets Ledemotiver
var hentede fra et Meissner-Service i Porcelains-Samlingen paa Rosenborg. Det
Mesterstykke, som paa denne Udstilling skulde have været Firmaets »allersomdejligste
Pryd«, var dog Thorvaldsens
He.bei Legemsstørrelse, brændt i Biscuit, men
den
var alt Aaret forud, højst smigrende, bleven indkøbt af det berømte
Kensington
Museum.
I Æresliallen paa Verdensudstillingen i Wien udstilledes dernæst 1873 en
kæmpestor Vase med paamalet Prospekt af det Indre af Peterskirken i Rom, udført
af Heinr. Hansen personlig, ligeledes et sandt keramisk Pragtværk.
Under alt dette gav Fabriken et større og større pekuniært Udbytte, hvad der
— for stadig at indprente det samme — i lige Grad skyldtes de kunstneriske Sejre
og den økonomiske Ledelse. Denne har jo ved et industrielt Foretagende tvende Si
der: en commerciel og en teknisk. Ogsaa den sidste skal stedse fuldt varetages og
føres
up to date
, om alt skal gaa vel, og i de følgende Aar blev der da netop ogsaa
gennemført en Række tekniske Forbedringer i Driften.
I 1880 optoges J. H. Bings to Sønner,
Ludvig
og
Harald Bing,
officielt i F ir
maet, faa Aar efter (1883) døde Senior, og Broderen trak sig Aaret efter tilbage.
Da Firmaet H. J. Bing & Søn i Kronprinsensgade hævedes det paafølgende Aar,
og Fabriken saaledes mistede sit hidtidige Detailudsalg, maatte et nyt Lokale tilveje
bringes. Dette fandtes i Sommeren s. A. (1885) paa Amagertorv Nr. 8, en Ejendom,
der iøvrigt i mange Aar havde tilhørt M. H. & J. H. Bing. Her paa selve Byens
mest befærdede Strøg indrettedes da det smagfulde Udstillingslokale, som — ikke
mindst i sin nye Skikkelse, det fik i Aaret 1897 — vil være kendt af enhver Kjø-
benhavner.
Der var altsaa nu atter to
Brødre Bing:
i Forening skulde de nu føre det Vundne
videre — om Fædrenes Gerninger siger jo Beda, den ærlige Mand, at ere de gode,
man maa dem forny. Dog ogsaa om Slægternes »Historie« gælder det, at den gen
tager sig aldrig: det skulde da ej heller forundes den Bingske Familie, allerede i
Oktober 1885 afgik Ludvig pludselig ved Døden — og Harald blev ene.
Et af de sidste Emner, som Ludvig Bing lige inden sin Bratdød havde beskæf
tiget sig med, var Planen om at formaa
Pietro Krohn
til at lede Fabrikens Kunst
nere ind paa andre Spor end de gamle, som syntes ham udtraadte. Og med Krohn
begyndte der da en ny Æra.