S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

103 / 358

24 f g PORC EL A I N S F A B R I K E N B I NG & GRØNDA HL
nytteisen af Underglasur-Farver, Craquelering, krystallinske og flammede Glasurer
osv. For saa vidt kan man overfor saare meget af det ny danske Porcelain, som hal­
vandet Verdensry, paa en vis Maade tale om en »chinesisk Renaissance«. Det meste
Japail-Porce/am gør i Sammenligning med det bedste chinesiske et grelt, overdrevent
broget, uroligt og ufint Indtryk, men hvad derimod Japan gennem alle sine forskel­
lige kunstindustrielle Frembringelser har lært det moderne Evropa, er selve den
saakaldte »lille Kunst« (petit art): ud af et P a r simple Motiver fra Dyre- og Plante­
livet at skabe dekorativ Stil og Ynde.
Under Paavirkning af hele denne nye Verden af Skønhedsindtryk, som Japan-
Dyrkelsen saaledes havde aabnet, var det altsaa, at Pietro Ivrohn, ligesom samtidig
Arnold Krog, gik til sin Opgave: at bryde nye Veje for dansk Porcelains-Til-
virkning. Han formede en Række karakteristiske Kopper over Rlomstermotiver:
Narcis, Tulipan, Valmue og Krokus, men den nye Retnings store Gennembrud i Fa­
brikens Produktion og Publikums Forstaaelse skete dog først i Udstillingsaaret 1888
med det navnkundige Hejrestel, der nu er spredt Verden over i Samlinger og Mu­
seer. Selve Valget af Hejren var et genialt dekorativt Greb: det er jo næsten, som om
denne Fugl var et af selve Naturen stiliseret Dyr, paa én Gang gravitetisk og pudsig,
virkende ved en egen kejtet Gratie, baade i Form og Farve særlig egnet til at frem­
stilles i Porcelain. Dekorativ Fantasi og kunstnerisk Flugt var dette Værks værdifulde
Hovedegenskaber.
I April Maaned 1895 blev Firmaet Ring &Grøndahl, som i denne Periode saa mange
andre private Industri-Virksomheder, »paa Grund af Pengemarkedets Rigelighed og Told­
forholdenes Usikkerhed« omdannet til Aktieselskabet Bing Sc Grøndahls Porcelains-
fabrik med en Aktiekapital paa 400,000 Kr. Den tidligere Ejer, Harald Bing, blev
Direktør, og Selskabets Bestyrelse kom til foruden ham at bestaa af Etatsraad Lud­
vig Simonsen (Formand), Prof., Museumsdirektør Pietro Krolm, Grosserer Holger
Petersen og senere (Marts 1900) Bankdirektør, Konferensraad Heide.
Der skete nu en hel Reorganisation af Fabrikens Drift, nye Arbejdsmethoder
indførtes, og Maskinkraft afløste i stort Omfang Haa ildkraft. Men Hovedformaalet for
Forandringen var dog hverken »Pengemarkedets Rigelighed eller Toldforholdenes
Usikkerhed«, men derimod at give-den tidligere Ejer Frihed og Albu rum til at føre
Fabriken energisk videre ad nye kunstneriske Baner, hvad der ifølge Sagens Natur
krævede en bredere økonomisk Basis, en Udvidelse af Rammerne ud over, hvad
Enkeltmands-Driften og Enkeltmandens finansielle Formanen kunde magte. I Paris
1889 var man naaet frem til Verdensryets Tærskel, det gjaldt nu at træde indenfor
med saa sikre Skridt, at det gav Genlyd i Hallen — selv om saa ogsaa alle Tradi­
tionens »Smaabilleder«, de »vendte sig omkring«.
At slaa helt og holdent ind paa den Retning, hvor den kgl. Porcelains-Fabrik saa
sejrrigt havde vist Vejen, var fristende let, men det er kun Epigoner, der følger efter
et Alexandcr-Togt. Mode-Strømningen og Publikum-Smagen paa den ene Side, Dan­
marks blaa Strande og hvide Fugle paa den anden Side lokkede og drog — Stock­
holmer Udstillingen 1897 aabenbarede det tilfulde. Men netop da brød man resolut
af, og som saa ofte før fandt Viljen til det Nye Vejen til det Nye.
Det er den Willumsen ske Æ ra, der nu aabnes: lige til Siden, bort fra de
banede Veje, kastede man sig med Et, sled og huggede sig gennem Tjørnekrat, snub­
lede, faldt og rejste sig forkradset igen, fdtrede sig ind i Slyngplanter, men rev og sled