97 / 358
P O R C E L A I N S F A B R I K E N B I NG & GRØNDAHL
denne Mand, paa Grund af sine Fortjenester af den mosaiske Ungdoms Undervis
ning, opnaaet en kgl. Bevilling, der gav ham Tilladelse til at handle med Tegne- og
Skrivematerialier, Landkort og Skolerekvisiter. Under en bitter og haardnakket Mod
stand fra Isenkræmmer- og Urtekræmmer-Lauget lykkedes det efterhaanden H. J.
Bing og dels sammen med ham, dels efter ham hans to Sønner, M. H. og J. H.
Bing, at oparbejde denne lille Papirhandel til en omfattende og rigt udstyret Kunst-
DAHL-JENSEN: FLYVENDE MAAGE
og Galanterihandel, hvis »Formaal« med relativ Bet kunde angives at være: »ved
den lette Adgang til Indkøb af smagfulde Genstande at opmuntre Publikum til at
smykke Huset med skønne og fra Kunstens Side fuldendte Genstande«. »Dette Fo r
maal«, udvikler Firmaet videre i et Andragende til Kongen i Janua r 1854 om Tilla
delse til yderligere at handle med Bronze-, Staal-, Læderartikler o. lign., »dette
Formaal bragte os ogsaa til at opmuntre vore Kunstnere til større Arbejder; vi
foranstaltede Udstillinger af Malerier af danske Kunstnere ved at købe og betale
disse, og vi veg ikke tilbage for betydelig Risiko i de Bestillinger, vi gjorde«, hvor
iblandt saa nævnes de store historiske Billeder fra Krigen 1848—50, som
N. Simonsen
netop malede for Brødrene Bing, og som siden i Staalstik og litbografiske Gengivelser
spredtes Landet over. Men det var ikke alene Malerier og Kunstsager, Publikum
søgte hos »Bing«, som det hed den Gang kort og godt, det var en Vrimmel af nyt
tige Smaating, af Julenips og Konfirmationspresenter, det var ligesaa fuldt Staal-
penne som Taffeluhre, ligesaa vel Klosetpapir som Skønliteratur. »Bing« var paa sit
Omraade noget af et Nutidens Stormagasin i Kim — »det maa vistnok erkendes«,
skriver Magistraten om Forretningen i Anledning af en af dens mange Kampe med
det hæderværdige Isenkræmmerlaug, »at det ikke kan andet end være i det Offent
liges og Publikums Interesse paa eet Sted at kunne finde og gøre Udvalg mellem
en stor Mængde af saadanne Vareartikler, som ellers maatte søges hos forskellige
Handlende«. Det var akkurat for 50 Aar siden, at vor velvise Øvrighed var kommen
saa vidt i Erkendelse.
De to Sfærer, som hidtil i almen Bevidsthed stod som hellig adskilte, som him