ARCHITEKT, PROFESSOR HANS J. HOLM
A
RCHITEKTEN, Professor
H
a n s
J.
LH
o lm
døde Lørdag Aften den
22.
Juli i sit ejendommelige og hyggelige
Hjem »Træhusene« i Ordrup — frede
ligt og stille — 81 Aar gammel. For
nogle Aar siden tog han Afsked med
sin Gærning som Professor ved Kunst
akademiet, og for faa Aar siden trak
han sig tilbage fra øvrigt Arbejde som
Architekt. Begge Dele omfattede han
med den for ham særegne Trofasthed,
der var en raadende Egenskab hos
ham, sættende sit Præg paa alt, hvad
han tog sig paa. Han var Medlem af
Bestyrelsen for Foreningen til Hoved
stadens Forskønnelse fra dens Stiftel
se indtil 1907 og var lige til sin Død et
skattet Medlem af Foreningens raad-
givende Udvalg. — Der bør her i For
eningens Tidsskrift sættes ham et
Minde.
H
a n s
J. H
o lm
var forskellig fra de
fleste, han kunde synes sær, han
havde sin egen Form, men ingen
kunde være i Tvivl om, at man stod
overfor en fin og ædel Mand.
Naar man optaget af et Spørgs-
maal — maaske en Sag som havde
Hast, og hvilken Sag har ikke det i
vore Tider — kom med det til Holm,
blev man ofte svalet af og blev tavs,
med mindre hans Sindighed hos den
utaalmodige ved sin Modsætning
kunde fremtvinge et Udbrud. I Al
mindelighed holdtes saadant dog nede
ved Professor Holms menneskeven
lige og respektindgydende Personlig
hed. Han vilde i enhver Sag have fast
Bund under Fødderne, fuld og grundig
Oplysning om alle Omstændigheder
— og hans Erfaring havde i høj Grad
for ham bekræftet det gamle Ord:
Hastværk er Lastværk — men det
følte man i sin Ilfærdighed som tids
spildende Hindringer. En forholdsvis
fromsindet Mand har ytret, at denne
Side hos Holm kunde faa ham til at
bande — vel at mærke ikke aaben-
lyst men i sit Indre. En ung Mand,
om hvem Holm under en saadan
Samtale mente, at han beholdt sine
Meninger for sig selv, maatte mod
bevise Beskyldningen ved at buse ud
med, at han ikke vilde kunne holde
ud at være paa Holms Tegnestue, han
vilde ikke være hans Tegner, selv om
han kunde blive det. Der var en villet
aabenbar Strid mod den moderne
Fremhævelse af Hastværkets For
dele — i det tilsyneladende hæm
mende i Holms Arbejdsmaade. En
Modstand, som tidt kan være paa sin
Plads ved Byggeforetagender og sik
kert har gavnet mange af de Arbej
der, som Holm har ledet ved at sætte
Arbejdet op i konstruktiv og kunst
nerisk Henseende.
Det beundringsværdige Arbejde,
som Holm gjorde ved Vallø, før der
efter Ildebranden toges fat paa Op
førelsen af den gamle Gaard — for
ved de nøjagtigst mulige Opmaalinger
og Granskninger at udrede Bygnings
historien gennem Tiderne og de gamle
Bygningsdeles Værdi og Brugelighed,
staar som et Eksempel for alle lig
nende Arbejder.
Hvor kunde han ikke give sig Tid
for at aflure et Bygningsemne eller
en Konstruktion sine svage eller
stærke Sider, og hvor utrættelig var
han ikke i at sætte sig ind i Driften af
den Virksomhed eller de forskellige
Sider af det Liv, for hvilke hans Byg
ning skulde danne paa engang en fast
sluttende og fremhævende Ramme,
der baade kunde tilskynde til Orden
og Regelbundethed og give Tilskud til
den daglige Glæde over Arbejdet.
Det var den erfarne Mands Grun
dighed i Kamp med den Jagen, som
saa ofte kræves ved et Byggeforeta
gende — ofte efterat Bygherren har
undt sig selv Tid i brede Baner til at
tygge Drøv paa Sagen paa sin Vis.
Var han for langsom, hvorledes er
det da gaaet til, at han har naaet at
bygge en forbausende lang Række af
mindre og større, endogsaa meget
store Arbejder gennemtænkte i En
kelthederne og alle prægede af hans
utrættelige
og
menneskekærlige
kunstneriske Syn? Han var ikke Byg-
herrrens haandgangne Mand mod
Haandværkerne. Han glemte ikke at
skaffe menneskelige Tyendeværelser
— over at skabe monumentale Her-
skabsrum.
51