BARBERVÆSENET I DANMARK.
INDLEDNING.
de tre nordiske Lande har der gennem Tiderne været
Lav for Barberer i følgende Byer: Kjøbenhavn, Flens
borg, Odense, Malmø, Stockholm, Helsingør, Aalborg og
Bergen. Lavene staar her anførte i deres Aldersorden.
Indstiftelsen af et Lav foregik i Beglen paa den Maade,
at Udøverne af de forskellige Haandværk, hver indenfor sit Fag, udarbej
dede en Del Bestemmelser, som de samlede til et Hele, hvilket de da
anmodede Kongen eller den stedlige civile Øvrighed om at anerkende
for en for dem gældende Lavsvedtægt. Paafulgte Anerkendelsen, var
med den givne Vedtægt Lavet indstiftet. Bevæggrunden til at oprette
Lav for Næringen laa i den Trang til Sammenslutning, der allerede
forud for Lavene havde haft sit Udslag i de da bestaaende Gilder,
hvis Udspring er at henføre til den første Halvdel af den danske
Middelalder. Grundlaget, hvorpaa de to Arter af Institutioner hvilede,
var imidlertid noget forskelligt. Medens den bærende Tanke ved
Dannelsen af Gilder var i fælles Forsvar at værge sig imod Angreb
af ydre Fjender, der maaske vilde røve Ens Gods og tragte En efter
Livet, saa var Tanken ved Oprettelse af Lav overvejende den at værne
de økonomiske Interesser. Dette tænktes nærmest at skulle ske ved
Bortholdelsen af Konkurrenter, dels ogsaa ved Fællesindkøb af Raa-
materialer og ved Fastsættelsen af ensartede og høje Priser paa det
færdige Produkt. Formaalet blev dog i første Række, i saa stort
Omfang som muligt, at hindre den fri Udøvelse af Næringsbrug, og
i den Henseende at faa dette beskyttet mod Tilgang. For at op-
naa dette gik ogsaa Skraaernes Hovedbestemmelse ud paa, at ingen