17 / 372
PROVINSLAVENE
I DANMARK OG DERES SKRAAER.
FLENSBORGERLAVETS SKRAA.
en ældste her til Lands kendte Barberskraa er »Skraa for
Barberernes Laug i Flensborg« af 12. Oktober 15151). Den
er skreven i det middelnedertyske Sprog, stadfæstet af
Borgmester og Raad i Flensborg og har ialt 56 Paragrafer
eller Afsnit. Saaledes som den træder frem for os, giver
den et klart Indtryk af, hvor vanskelig Adgangen var til Lavet, og hvor
mange Hindringer den unge Svend havde at overvinde, før Retten til at
udøve selvstændig Virksomhed blev ham given. Og Trængslens Tid
begyndte ikke blot for ham den Dag, han bankede paa Lavets Dør.
Allerede længe forinden, da han traadte i Lære, skulde den første
stærke Bom hæves, det første store Spørgsmaal besvares: Er Du ægte
født, kan Du bevise at være født af ægteviede Forældre? Kom han
lykkelig herover, skulde han i sit første Læreaar gøre et Aftengilde
for Brødre og Søstre i Lavet og beværte dem med Skinke, en fersk
Ret, Smør, Ost og en Tønde 01. Efter endt Læretid, 3—4 Aar, alt
som han havde Nemme til, maatte han give 3 Pd. Voks i Bøssen og
»tolde« 5 Gylden = 19 Kr. til sin Læremester. Skønt det ikke ud
trykkeligt staar nævnt her, var det dog maaske Skik og Brug alle
rede da, at den unge Svend foretog en Rejse paa Professionen. Hvis
han saa derpaa vendte tilbage til Byen, og hvis han ikke var Søn af
en Barbermester, da stillede Vilkaarene sig saaledes for ham, at han
enten kunde søge Plads der, hvad en Barbersøn fra Byen ikke kunde,
eller blive Lavsmester, naar der tilfældig var et ledigt Amt.
I sidste Fald var der endnu adskilligt at overvinde og store Be