Previous Page  18 / 372 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 18 / 372 Next Page
Page Background

13

kostninger at afholde, selv under den lykkelige Omstændighed, at

der stod ham et Amt aabent.

Først skulde han tjene en Mester »indenfor Porten« et halvt

Aar, for at man kunde lære hans Dygtighed at kende, derefter maatte

han to Gange rette Begæring om at blive Amtsbroder i Lavet; første

Gang ved Bartholemæus 24. August eller ved Midfaste og anden

Gang »den anden Dag i Julen« eller ved Pintse og hver Gang give

V

2

Td. Flensborgerøl. Mellem 1. og 2. Gang maatte et Tidsrum af

XU

Aar forløbe, sidste Gang fremvistes Fødselsbrevet. Derpaa kom Mester­

stykket, der bestod i Tilberedelsen af 9 forskellige Slags Salver og

Plastere, og saafremt der ikke kunde siges noget imod eller paa ham,

var Amtet ham tilstaaet.

Efter nu at være traadt over Lavets Tærskel, maatte han sværge

ved Helgene at forblive Lavet tro og holde dets Love efterrettelig.

Tillige skulde han, for at vinde Borgerskab som »Fuldbroder« i Amtet,

erlægge 6 Sk. = 90 Øre i Indgangspenge, samt til Slutning, et halvt

eller helt Aar efter Optagelsen, »gøre sin Amtskost« for Brødre og

Søstre, et Gilde, der varede i to Dage og ved hvilket Spisesedlen hver

Dag lød paa Skinke, to ferske Retter, Steg, Smør, Ost og 1 Tønde

Flensborger-01. Om han nu derpaa giftede sig, maatte han, hvis det

blev med en Amtsmesters Datter, betale 2 Gylden = 7 Kr. 60 Øre til

Amtet ellers 4 Gylden. Som en Art Kontingent til Lavet, havde han

hver Søndag at tilsvare Bøssen 4 lybske Pennige = 4 Øre.

En Mesters Søn derimod, der vendte tilbage fra sin Rejse, kunde

overtage sin Faders Amt efter kun en Begæring og efter at have

gjort Mesterstykke. Omkostningerne for ham var kun de halve og

han skulde ikke give Penge til Bøssen.

Det ligger nær, at saaledes som Lavsforholdene straks fæstnede

sig, kunde de kun være dem til Behag, der lykkeligvis var kom­

men indenfor Lavets Porte. Alle andre, der stod udenfor, det være

de lavssøgende Svende eller det store Publikum i Almindelighed,

led under Trykket af den paabudte Lavstvang. Denne stod jo som

en Hindring for mange af Svendene til nogen Sinde at blive deres

egne Herrer, og Publikum paa dets Side maatte finde sig i, at

Lavene korporationsvis vilkaarligt bestemte Priserne paa de for­

færdigede Produkter uanset disses større og mindre Fortræffelighed.

Der blev ogsaa fra Kongernes Side temmelig snart efter Lovens Frem­

komst gjort Forsøg paa at rokke ved de etablerede Forhold, men

absolut uden Held. Lavsinstitutionen var ikke blot ret ny og ung,