18 / 372
13
kostninger at afholde, selv under den lykkelige Omstændighed, at
der stod ham et Amt aabent.
Først skulde han tjene en Mester »indenfor Porten« et halvt
Aar, for at man kunde lære hans Dygtighed at kende, derefter maatte
han to Gange rette Begæring om at blive Amtsbroder i Lavet; første
Gang ved Bartholemæus 24. August eller ved Midfaste og anden
Gang »den anden Dag i Julen« eller ved Pintse og hver Gang give
V
2
Td. Flensborgerøl. Mellem 1. og 2. Gang maatte et Tidsrum af
XU
Aar forløbe, sidste Gang fremvistes Fødselsbrevet. Derpaa kom Mester
stykket, der bestod i Tilberedelsen af 9 forskellige Slags Salver og
Plastere, og saafremt der ikke kunde siges noget imod eller paa ham,
var Amtet ham tilstaaet.
Efter nu at være traadt over Lavets Tærskel, maatte han sværge
ved Helgene at forblive Lavet tro og holde dets Love efterrettelig.
Tillige skulde han, for at vinde Borgerskab som »Fuldbroder« i Amtet,
erlægge 6 Sk. = 90 Øre i Indgangspenge, samt til Slutning, et halvt
eller helt Aar efter Optagelsen, »gøre sin Amtskost« for Brødre og
Søstre, et Gilde, der varede i to Dage og ved hvilket Spisesedlen hver
Dag lød paa Skinke, to ferske Retter, Steg, Smør, Ost og 1 Tønde
Flensborger-01. Om han nu derpaa giftede sig, maatte han, hvis det
blev med en Amtsmesters Datter, betale 2 Gylden = 7 Kr. 60 Øre til
Amtet ellers 4 Gylden. Som en Art Kontingent til Lavet, havde han
hver Søndag at tilsvare Bøssen 4 lybske Pennige = 4 Øre.
En Mesters Søn derimod, der vendte tilbage fra sin Rejse, kunde
overtage sin Faders Amt efter kun en Begæring og efter at have
gjort Mesterstykke. Omkostningerne for ham var kun de halve og
han skulde ikke give Penge til Bøssen.
Det ligger nær, at saaledes som Lavsforholdene straks fæstnede
sig, kunde de kun være dem til Behag, der lykkeligvis var kom
men indenfor Lavets Porte. Alle andre, der stod udenfor, det være
de lavssøgende Svende eller det store Publikum i Almindelighed,
led under Trykket af den paabudte Lavstvang. Denne stod jo som
en Hindring for mange af Svendene til nogen Sinde at blive deres
egne Herrer, og Publikum paa dets Side maatte finde sig i, at
Lavene korporationsvis vilkaarligt bestemte Priserne paa de for
færdigede Produkter uanset disses større og mindre Fortræffelighed.
Der blev ogsaa fra Kongernes Side temmelig snart efter Lovens Frem
komst gjort Forsøg paa at rokke ved de etablerede Forhold, men
absolut uden Held. Lavsinstitutionen var ikke blot ret ny og ung,