14
men den var tillige forlenet med Ungdommens Friskhed og blom
strende Kraft, der ingenlunde aftog med Manddomsaarene. Christian
den Anden søgte i 1522 at læmpe Adgangen til Lavene ved bl. a. at
forordne, at ingen ved Optagelsen skulde give mere end 1 Gylden
= 3 Kr. 80 Øre i Indgangspenge. Frederik den Første gjorde et for
Resten frugtesløst Forsøg paa i 1526 at ophæve alle Lav i hele Riget8),
1537 stadfæster Christian den Tredie yderligere Forordningen af 1522.
Handel og Haandværk skulde være fri i Købstæderne, og den Mand,
der havde gjort sit Mesterstykke, kunde ikke formenes Adgang til
Lavet, og skulde ellers ikke beskattes »eller være pligtig at give uden
aleniste en Gylden til Embedsgilde og siden være kvit for ydermere
Udgifter«8).
Men Virkningen af ogsaa dette Kongebud udeblev, hvad Odense-
skraaen er et Vidnesbyrd om, thi ikke alene blev der paa Trods af
Frederik den Førstes Befaling oprettet et Barberlav i Odense, men
Adgangen til det var, mod Christian den Tredies Reces, omtrent lige
saa indskrænket og besværlig som til Flensborgerlavet.
Det blev dog ikke de eneste Gange, at de vekslende Regeringer
udstedte Forbud, som ikke respekteredes, at de handlede i Strid
med deres egne Forbud, eller at de under Presset af Lavenes Paa-
virkning og de forhaandenværende Forhold, maatte tage et saadant
helt tilbage.
At det enkelte Lav var bunden af sine egne Love og at dets
Stilling overfor Autoriteterne ikke var hel fri, turde være givet.
Lovene kunde have en for Lavenes Uafhængighed indskrænkende
Virkning. Saaledes hedder det i en af Flensborgerlavets Bestemmelser,
at et af Byraadets Medlemmer skulde være Bisidder i Lavet, dels for
at overvære dets Forhandlinger, dels for sammen med Oldermanden
at dømme i Lavssager. Ligesaa forpligtedes Lavet til som en Art Af
gift for alle de erhvervede gode Statuter og Friheder m. m., at betale
ved Julen en rhinsk Gylden = 6 Kr. til Byraadet. Sluttelig, naar det
kræves, at en af Amtsmesterne i Krigstilfælde skulde stille til Raadig-
hed for Forsvaret.
Var nu Vanskelighederne overstaaede, d. v. s. de lykkelige Sam
mentræf af Omstændigheder til Stede, og den ny Lavsherre sad godt
bænket indenfor Lavets fire Vægge, saa er der næppe Tvivl om, at
hans Stilling har været af en ret behagelig Natur, saavel i social
som sikkert ogsaa i økonomisk Henseende. Udkaaret og beskyttet,
som han var ifølge Lavslovene, maatte den ydre Anseelse saavelsom