157 / 372
140
kunde i lignende Fald blive bragt henholdsvis til Regimentets Syge
stue og Søkvæsthuset. Den Amtskirurg, som paaføres nogen Bekost
ning med Medicin, Mad og Drikke til en hos ham indbragt syg, bør
have sit Udlæg godtgjort af vedkommende Etat. Man ønsker tillige,
at der kunde udfindes Midler, hvorved det kunde forhindres, at be
skænkede Folk, der ikke bør henregnes til syge, opbringes til Bar-
berstuerne, og at fattige udjages af deres Husværter, for at disse paa
den Maade kunde skille sig ved dem260).
Paa Amtsmødet 17. Juni 1793 synes der at have været Tilfreds
hed med disse Bestemmelser, idet den Forandring, der havde fundet
Sted med 9. Marts Forordningen, opfattedes som en Lettelse for
Mesterne.
Ved en kongelig Resolution af 22. April 1803 bifaldtes Oprettelsen
af et medicinsk-kirurgisk Sundhedskollegie, som under det danske
Kancellis Overbestyrelse skulde have Tilsyn med alt, hvad der maatte
anses for henhørende under Medicinalpolitiet. Den 13. Maj s. A.
udkom Reskriptet angaaende Sundhedskollegiets Oprettelse. Ved Re
skriptet paalagdes der Sundhedskollegiet de samme Pligter og over
droges det de samme Rettigheder vedrørende Medicinalvæsenet, som
i Følge Forordn, af 9. April 1740 og Fundationen af 22. Juni 1785
hidindtil i denne Henseende havde været paalagt og tilstaaet det
medicinske Kollegium og det kirurgiske Akademi. Kollegiet skulde
bestaa af et lige Antal Medicinere og Kirurger, og sammensættes af
det medicinske Kollegiums Medlemmer, Jordemoderkommissionen,
det kirurgiske Akademis Medlemmer, Borgmester Dr. Bang, Over
kirurg Falkenthal og Regimentskirurg Giesemann 261).
Barberamtet, der i Løbet af de sidste 67 Aar havde henhørt
under det medicinske Fakultet, det anatomisk kirurgiske Theater og
det kirurgiske Akademi, kom nu ved det sidst anførte Reskript ind
under Sundhedskollegiets Overdømme.
DEN INDRE HISTORIE.
A M T S S K I K OG A M T S B R U G .
Som før nævnt er det Liv, der har rørt sig indenfor Lavet i
godt den første Halvdel af Lavsperioden, skjult for os. Til al Lykke
er endnu de to Protokoller fra 1730 og 1750 bevaret, de ejes, som