158 / 372
141
omtalt, af Barber- og Frisørforeningen af 25. Febr. 1861. Gennem
disse er det os da muligt at faa et Indblik i Forholdene i den sidste
Halvdel af Perioden, det vi saa haardt maa savne for den første
Halvdels Vedkommende. Fra den allerældste Tid har der dog næppe
været ført nogen Forhandlingsprotokol, dertil var Skrivekunsten ikke
almindelig nok, og det ses ogsaa af Fortegnelsen over Lavets oprinde
lige Ejendele, at den ældste Protokol var fra 1633, saa der faktisk
er et Tidsrum af 127 Aar, fra hvilket der ikke foreligger noget skrift
ligt overleveret. Da tilmed sidstnævnte Protokol er bortkommen, kan
til Tidsrummet yderligt føjes 97 Aar. Idet vi mangler denne Protokol,
er vi saaledes ikke i Stand til at kunne erfare noget om hele den
mellemliggende Periode indtil Enevoldsmagtens Indførelse og de første
70 Aar under den absolutistiske Regeringsform. Barberlavet, der jo
altid var stærkt beskyttet, ogsaa fra dets første Dage, har næppe under-
gaaet store Svingninger under det forandrede System, Forandringen
har maaske næppe været følt, saa der er Grund til at tro, at det
Billede, som de forhaandenværende Protokollers Indhold tegner af
det indre Liv, af Skikken og Brugen, ikke er meget væsentforskelligt
fra de foregaaende Perioders og navnlig ikke fra den umiddelbart
foranliggende.
Lavet kaldtes i den største Del af Lavsperioden ogsaa for Bar-
beramtet og denne Benævnelse er langt den hyppigst anvendte. Amt
er det tyske Ord for Embede, der betød Haandværk, og ved en Em
bedsmand forstod man i Middelalderen en Haandværker, i dette Til
fælde altsaa en Barber. Et Medlem af Lavet kaldtes Amtsmester,
Amtskirurg, tillige en Overgang i Slutningen af det 18. Aarhundrede
Stadskirurg.
Ved Siden af at tjene som Betegnelse for et af Staten indstiftet
og ved Privilegier og Artikler ordnet og fæstnet Fagsamfund, udgjorde
»Amtet« tillige en Domstol, for hvilken saavel Mestere som Svende
havde Ret og i visse Tilfælde ogsaa Pligt til at indanke og faa paa
kendt Spørgsmaal og Sager, der opstod af gensidige Uoverensstem
melser mellem de paagældende og i den ene eller anden Parts urigtige
Forhold til Amtsbrug og Lavsartikler.
Amtet udgjordes af de herværende Mestere med deres Svende og
Læredrenge, sammenknyttet til ét afsondret Hele, bundet ved Fag
fællesskabet og de særskilte Bestemmelser. Det var som en Ramme,
der paa samme Tid begrænser og skiller og hvortil man, for at
komme der indenfor, skulde formelig skrives ind og ligeledes, for at