163 / 372
146
for dette stod tvende Oldgeseller, dog valgte Svendene kun den
yngste af disse, medens det var forbeholdt Mesterne, paa Svendenes
Forslag, at vælge den ældste Oldgesel. Fra 1745 valgte Mesterne
dem begge blandt 4—5 af de ældste Svende, foreslagen af samtlige
Svende. En Svend, der blev valgt til Oldgesel kunde, naar han
angav gyldige Grunde, fritages for dette Hverv imod at betale 2 Rdl.
i Bøde.
Svendene havde nok deres egen Lade, men den var i Mesternes
Værge og en af disse, i Reglen den yngste, stod for den som Lade
mester. Med Svendenes Bevillingsmyndighed var det kun smaat be
vendt. Mesterne regulerede vistnok Indtægterne ved at fastsætte
Størrelsen af de Tidepenge »Zeitgeld«, som Svendene havde at til
svare deres Kasse, og hvad Udgifterne angik, da havde Svendene
kun Bestemmelsesret over de Penge, som anvendtes til fattige eller
syge Svende og til at begrave de afdøde, Udgifter i andre Øjemed
maatte ikke udredes uden Oldermandens og Bisiddernes Samtykke.
Da Svendene i 1738 anmodede Amtet om at maatte udtage nogle
Penge af deres egen Lade til en »Collation«, nægtedes det dem.
Til Gengæld nedsatte Mesterne deres Tidepenge til 2 Mk. danske
halvaarlig paa den Betingelse, at Pengene skulde forblive i Kassen
»og ikke anvendes til unyttig Trakteren og Smausen.« En Svend
synes ogsaa til en vis Grad at have været undergivet Mesternes For
mynderskab. Da saaledes i 1738 Mr.
Hintze
overtog afdøde Wineckes
Jagtbarberamt, betydede Amtet W.s Svend, at følge det kongelige
Embede og tage Plads hos Hintze. En Slags Regulativ, »Svende
rulle«, fandtes ogsaa, men hvad den omhandlede, med Undtagelse
af de uundgaaelige Straffebestemmelser, vides ikke; Rullen udarbejdedes
af Mesterne, revideredes ret jævnlig og blev hver Gang oplæst for
Svendene, der i Reglen, ifølge Referatet, erklærede sig tilfreds med
den. Den har sikkert indtil 15. Jan. 1745 været de eneste gængse
Lov- og Ordensregler for Svendene. Rigtignok ligger der i Rigs
arkivet, heftet sammen med Udkastet til Konfirmationen af 17. Juli
1672, et Udkast til Artikler for Bartskærsvendene, der vistnok aldrig
blev stadfæstet. Intetsteds findes Artiklerne omtalt, og intetsteds
refereres der til dem. Titlen paa disse er saalydende:
»Badtscher Suennene her i Kiøbenhafn deris Articler huorledes
de sig udj derisz Mesters Thieneste forholde shall« og Paragrafernes
Antal udgør ialt 25262).
Svendene fæstedes halvaarsvis fra Paaske til Mikkelsdag og om