166 / 372
149
Tidepengene udgjorde for Mesternes Vedkommende V* Rdl. halvaar-
lig. Amtet afholdt i Reglen fire ordinære Møder aarlig, to om For-
aaret og to om Efteraaret, men forøvrigt saa ofte der forelaa Sager
til hurtig Behandling, stundom kun med 8—14 Dages Mellemrum.
Hvis nogen Mester eller Svend foranledigede et ekstra Mødes Afhol
delse, maatte samme erlægge et vist Gebyr til Bestridelse af Omkost
ningerne. I Tvisttilfælde mellem Mester og Svend kunde, som vi
saa, den tabende Part dømmes til at betale Gebyret, uanset hvilken
af Parterne, der havde begæret Mødet afholdt.
Foraarsmøderne afholdtes 14 Dage før og 14 Dage efter Paaske;
det første kaldtes »Vorlage« og det andet »Kvartalsmøde« eller kun
»Kvartal«.
Efteraarsmøderne ligesaa henholdsvis 14 Dage før og
14 Dage efter Mikkelsdag. I Kvartalsmøderne, der fra 1758 jævnlig
kaldtes »Beilage« og senere ogsaa »Vorlage«, aflagde Oldermanden
Regnskabet, som indførtes i »Debet og Creditbogen« og over hvis
Godkendelse der foretoges formelig Afstemning. Senere hen lærer
man ogsaa Kassernes Størrelse at kende, baade Amtsladens og Svende
ladens. Amtsindtægterne bestod foruden af Tidepengene, der ud
gjorde 35—37 Rdl. aarlig, af Indskrivningspengene og Amtsgebyrerne.
Bøderne tilfaldt i Reglen Fattigbøssen. I Debet og Creditbogen kunde
man ogsaa se, hvem der havde ladet sig introducere i Lavet og hvor
mange Læredisciple, som var skreven ind og ud.
Referatet af Forhandlingerne i Protokollen indlededes sædvanligt
gerne saaledes: Den og den Dag har et højlovligt Kirurgernes Amt
af Mestere og Svende været forsamlet i mit Hus, for, som brugeligt
fra gammel Tid, at holde »Vorlage« eller (»holde vort sædvanlige
Kvartal«) for aaben Lade. Aabningsformularerne ved Møderne lød
i en Aarrække: »hvis nogen af Herrerne havde noget at forebringe,
da skulde han melde det, saa skal enhver vederfares Ret efter Sagens
Beskaffenhed.« Der afsluttedes gerne med den Udtalelse, »at hermed
er denne Session begyndt og sluttet i Fred og Enighed.«
Oldermandsvalget foregik ved Kaaring. I Reglen fungerede han
til sin Død, eller til Sygdom hindrede ham i at varetage Hvervet.
Undtagelsesvis afgik han af andre Grunde. Et enkelt Tilfælde fore
findes, hvor en Oldermand, G. Røbel, efter at være traadt tilbage
atter, efter nogle Aars Forløb, genvalgtes. Flere af Oldermændene
har ved deres Tiltrædelse i Protokollen indført en skreven Udtalelse
i Vers- eller Prosaform. Omtrent samtidig med at 1730 Protokollen
toges i Brug, valgtes H. Schutte til Oldermand og i den Anledning