168 / 372
det en Erklæring, han skulde afgive. Mangfoldige er i Tidens Løb
de Anledninger, hvor Oldermanden blev æsket om at erklære sig.
Enhver Ansøgning, der var stilet til Kongen og som paa nogen
Maade berørte Barberlavet og dets Privilegier, blev af Kancelliet
gennem Magistraten henvist til Lavets Oldermand, for at han kunne
udtale sig om den. Først derefter kom saa Afgørelsen, der vel nok
i de fleste Tilfælde faldt i Traad med Oldermandens Ønske.
Det skriftlige Arbejde har selvfølgelig krævet megen Tid og stillet
ikke faa Fordringer i Retning af stilistisk Færdighed. Jævnlig ses
det dog, at Oldermanden har haft skrivende Medhjælp til Udfær
digelsen af de forskellige Aktstykker, men Indførelse af Afskrifter i
Protokollen ligesom Førelsen overhovedet af Forhandlingsprotokollen
og Regnskabet paahvilede i ethvert Fald ham. Til Gengæld var han
fritaget for at jage Fuskere og for Hvervet som Obduktionsforretter.
Som et Udtryk for hvorledes en Oldermand kunde opfatte sin
Stilling staar Martin Labes Udgydelse i Protokollen den Dag han
fratraadte og J. Hinrichsen valgtes: »For det tredie har jeg ogsaa
villet nedlægge mit næsten tiaarige og i denne lange Tid møjsomme
lige og med mange Ærgrelser forbundne Oldermandsskab.« . . .
Som Embedsmænd ved Lavet fungerede sammen med Older
manden tillige to Bisiddere, en ældste og en yngste, valgte vistnok
i Reglen blandt de ældste af Mesterne. De tre Herrer udgjorde
Lavets Bestyrelse og handlede og underskrev meget ofte i Forening
paa dets Vegne.
—
'
'
•
151
BRÆNDENDE SPØRGSMAAL INDENFOR LAVET.
IND BYRD E S KONKURRENCE .
Af Sager, der i særlig Grad optog Amtets Opmærksomhed, kan
nævnes de, der affødtes af Stridigheder mellem Mestere og Svende
og de, der som Helhed kunde indordnes under Rubriken: Kampen
mod Fuskeriet.
En tredie Art, som kun højst sjældent førtes frem, men som
desuagtet vistnok har beskæftiget Sindene adskilligt, var saadanne,
hvor den ene Mester, i Strid med Lavsartiklerne, gik den anden i
Næringen. Det forekom navnlig i Forbindingsspørgsmaal, naar en
Mester »antog sig«, som det hed, en Patient, der forud var i Kur