171 / 372
1 5 4
Amtsmester
Wendells
Enke indankede for Amtet. Hun klagede over
sin Svend
Barfusz,
der havde været uhøflig imod hende og han for
svarede sig med, at hun ogsaa havde været uhøflig imod ham. Her
forligede Amtet Sagen saaledes, at begge Parter skulde give hinanden
Haanden og erklære, at de ikke havde noget at sige hinanden paa.
Endvidere træffer man paa en Sag, hvor Svenden har været borte
fra Hjemmet i 5 Nætter og tillige tiltaltes for Fuskeri, for hvilke
Forseelser, han idømtes en høj Bøde. En Sag fra 1731 har Interesse
derved, at Amtet gør Paastand paa, at en Bøde paa 2 Rdl., som en
Svend idømmes for Ulydighed i Tilfælde af hans Uformuenhed, skal
betales af Svendeskabet. Fremdeles ser vi, at Klager er indløben til
Amtet over en Svend, der er gaaet fra Forretningen og har overladt
Kunderne til deres egne Betragtninger, over en anden, der i Barber-
stuen har været op at slaas og »trakteret sin Kammerats Ansigt
meget ilde«, over en tredie, med hvis Dygtighed Mesteren ikke var
tilfreds, over en fjerde, der har beholdt de Aarspenge, som han har
modtaget af en Kunde, over en femte, fordi han ikke har udrettet
det Arbejde, der paahvilede ham o. s. v. Flertallet af Klagerne er
indgaaet fra Mesterne, men ofte mødes disses Klager af Svendenes
Modklager, hvad i Reglen førte til at Sagerne ordnedes i Mindelighed.
I 1734 havde en Svend klaget over sin Herre. Ved Behandlingen
af denne Sag gik Naturen over Optugtelsen hos den ene Oldgesel,
Berendt,
der i de forsamlede Amtskirurgers Overværelse brugte grove
Ord mod Mesteren, kaldte ham en Løgner og beskyldte ham for,
at han omgikkes med »Finesser« og tilkastede ham, samtidig med
at han forlod Lokalet, en haanlig og foragtelig Bemærkning. Sagen
opfattedes fra Amtets Side som »delikat« og henvistes til Magistraten.
To Maaneder senere gjorde Berendt paa Amtets Opfordring Afbigt og
erklærede, at det gjorde ham ondt, hvad han havde sagt, hvorefter
den Sag var afgjort.
R IV A L E R OG FU SK E R E .
Et af de Emner, der i stærkest Grad optog Amtets Tanker og
lagde Beslag paa dets Opmærksomhed, var den Konkurrence, som
Amtets Rivaler og Fuskere paaførte det. Denne var allerede fra
Lavets ældre Dage Genstand for Forhandling, og den vedblev gennem
hele Lavsperioden jævnlig at være det, men det er egentlig først fra
Enevældens Barndom, at Konkurrencen for Alvor sætter Sindene i Be