Previous Page  177 / 372 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 177 / 372 Next Page
Page Background

160

eller Afbræk gøre.« Lavet havde, henvisende til at dette maatte

»udstaa« borgerlig Tynge, Bartskærkisters Udredning og anden Be­

kostning, naar Kongens og Rigets Tjeneste udfordrede det, beklaget

sig over Feltskærernes Nærgaaenhed280).

Ligeledes fremhæver Frederik den Fjerde udtrykkeligt i et Re­

skript af 1. Febr. 1707, at Regimentsfeltskærerne i Rendsborg kun

maatte betjene de militære med deres Profession281). Men langt fyl­

digere kommer baade Klager og Forbud til Orde i det før nævnte

Reskript af 1729 og i et andet af 1735, hvortil der straks vil blive

vendt tilbage, som forøvrigt i en Del flere Tilfælde i en senere

Periode, hvoraf adskillige ogsaa vil blive berørt.

Badernes Oprindelse ligger ligeledes langt tilbage i Tiden. Deres

Bestilling var at holde Badstue og at kopsætte. Rimeligvis har de

ogsaa givet sig af med at gnide og frottere de badende. Nogle af

Baderne fik undtagelsesvis Ret til ogsaa at barbere, men Tilladelsen

var kun for deres egen Person, andre drev denne Forretning i Smug

inden Døre. Gav nu nogen af Baderne sig til at holde Svend eller

maaske af med at barbere uden Huset, hvad jo i hine Dage og ned

til den nyere Tid var langt almindeligere end at barbere inden Huset,

saa blev jo Sagen for aabenbar, saa fik den et end mere kriminelt

Anstrøg, og — saa meldte Lavet sig straks. Sluttelig er der den

store Skare af Heldbredere, man med et fælles Udtryk kan kalde for

Kvaksalverne, og som end ikke havde Skin af Berettigelse til den

Næring, de gav dem af med og hvoraf de helt eller delvis levede.

Disse var i egentligste Forstand Fuskere. Hvor mangfoldige og for­

skelligartede de var, faar man et levende Indtryk af ved at se den

Klage, som »en Læge«,

Johan Gottlieb Bøtticher

, omkring 1730 ind­

sendte til Magistraten og hvori han opremser de mange, der efter

hans Mening er Skyld i det kjøbenhavnske Medicimdvæsens daarlige

Forfatning. Listen, hvori han ogsaa har medtaget Barbererne, lyder

saaledes: »Empirici, Medicastri, Agyrtæ, Circumforanie, Nebulones og

gamle Kjærlinger, fremdeles Apothekere, Regimentsfeltskærere, Bar­

berer og Kirurger, Badere og Operatører og andre Kvaksalvere, Land­

strygere, vagante Markskrigere, gamle og unge Fruentimmer, Apo-

theker- og Barbersvende, ja endog Bødler og Skarprettere282). Men

medens Bøtticher ser Skadedyr i hele den nævnle Skare ikke blot

for Medicinalvidenskaben, men formodentlig ogsaa for de medicinske

Læger, stillede Forholdet sig saaledes, at det i Virkeligheden var

Barberkirurgerne, som samme Skare gik i Næringen, og at det og-