160
eller Afbræk gøre.« Lavet havde, henvisende til at dette maatte
»udstaa« borgerlig Tynge, Bartskærkisters Udredning og anden Be
kostning, naar Kongens og Rigets Tjeneste udfordrede det, beklaget
sig over Feltskærernes Nærgaaenhed280).
Ligeledes fremhæver Frederik den Fjerde udtrykkeligt i et Re
skript af 1. Febr. 1707, at Regimentsfeltskærerne i Rendsborg kun
maatte betjene de militære med deres Profession281). Men langt fyl
digere kommer baade Klager og Forbud til Orde i det før nævnte
Reskript af 1729 og i et andet af 1735, hvortil der straks vil blive
vendt tilbage, som forøvrigt i en Del flere Tilfælde i en senere
Periode, hvoraf adskillige ogsaa vil blive berørt.
Badernes Oprindelse ligger ligeledes langt tilbage i Tiden. Deres
Bestilling var at holde Badstue og at kopsætte. Rimeligvis har de
ogsaa givet sig af med at gnide og frottere de badende. Nogle af
Baderne fik undtagelsesvis Ret til ogsaa at barbere, men Tilladelsen
var kun for deres egen Person, andre drev denne Forretning i Smug
inden Døre. Gav nu nogen af Baderne sig til at holde Svend eller
maaske af med at barbere uden Huset, hvad jo i hine Dage og ned
til den nyere Tid var langt almindeligere end at barbere inden Huset,
saa blev jo Sagen for aabenbar, saa fik den et end mere kriminelt
Anstrøg, og — saa meldte Lavet sig straks. Sluttelig er der den
store Skare af Heldbredere, man med et fælles Udtryk kan kalde for
Kvaksalverne, og som end ikke havde Skin af Berettigelse til den
Næring, de gav dem af med og hvoraf de helt eller delvis levede.
Disse var i egentligste Forstand Fuskere. Hvor mangfoldige og for
skelligartede de var, faar man et levende Indtryk af ved at se den
Klage, som »en Læge«,
Johan Gottlieb Bøtticher
, omkring 1730 ind
sendte til Magistraten og hvori han opremser de mange, der efter
hans Mening er Skyld i det kjøbenhavnske Medicimdvæsens daarlige
Forfatning. Listen, hvori han ogsaa har medtaget Barbererne, lyder
saaledes: »Empirici, Medicastri, Agyrtæ, Circumforanie, Nebulones og
gamle Kjærlinger, fremdeles Apothekere, Regimentsfeltskærere, Bar
berer og Kirurger, Badere og Operatører og andre Kvaksalvere, Land
strygere, vagante Markskrigere, gamle og unge Fruentimmer, Apo-
theker- og Barbersvende, ja endog Bødler og Skarprettere282). Men
medens Bøtticher ser Skadedyr i hele den nævnle Skare ikke blot
for Medicinalvidenskaben, men formodentlig ogsaa for de medicinske
Læger, stillede Forholdet sig saaledes, at det i Virkeligheden var
Barberkirurgerne, som samme Skare gik i Næringen, og at det og-