BarbervæsenetDanmark

164

Barberamtet fik her sine Ønsker opfyldt, Tiltale mod de skyl

dige, Straffens Fordeling og Bødens delvise Anvendelse, alt vedtoges

som af det begæret.

Men ogsaa den anden Gren af Amtsmesternes Virksomhed, Bar

beringen, tog Forordningen ind under sine beskyttende Vinger. Det

hedder nemlig, at »alle de, som sig med utilladelig Barberen lader

finde, betaler hver Gang 2 Bigsdaler og de, som ikke formaar at

afdrage Pengene, straffes paa Kroppen hvad enten han er civil eller

militær.« Det bevilgedes derhos at Politikammeret skulde i »forbe

rørte Maade være Forum Competens, saavel til Vidner at afhøre,

som Sagerne at paadømme, i alle de Sager, Barberamtet kunde finde

sig foraarsagede enten imod Fuskere, eller imod de, som af Fuskere

kunde lade sig betiene, at udføre.«

Forordningen slutter med, »dog vilde vi derhos allernaadigst at

de Militære kunde betiene deres, og at Regimentsfeltskærerne be

holder det, hvad de har haft hidintil.«

Ved denne Forordning, der i sig selv er saa klar og utvetydig,

fik Amtet et fornyet Grundlag, ud fra hvilket det fremdeles kunde

fortsætte sin endeløse Kamp med de bestandig ufortrødne Fuskere.

Allerede 12 Dage efter dens Ikrafttræden var Fuskerne under alvor

lig Debat i et Amtsmøde, hvori det besluttedes, at de skulde jages

Onsdag og Lørdag, hvilken »Jagt« skulde foretages af

Chr. Sievers

Joachim Ziehlefeldt

i Forening med Politibetjenten. Som Løn fol

deres Umage skulde de aarlig have 20 Rdl. af Laden.

Den 16. August 1738 indgav Amtet et Andragende til Magistraten,

i hvilket det besværer sig over tre Baderenker, si. Kretschmers 285) i

Løvstræde, si. Bechmanns i Springgade og si. Rohdes paa Graabrødre-

torv, som sigtes for, ved deres Svendes Hjælp at give sig af saavel

med indvendig som udvendig Lægebehandling uden efter Amtets

Formening, at være berettiget dertil. Ganske vist havde deres afdøde

Mænd været priviligerede, men Privilegierne var personlige og ikke

overførlige paa deres Enker, hvilket ogsaa skulde fremgaa af deres

Indhold. Nu kunde Amtet vel faa disse Enker afstraffede i Henhold

til Lavsartiklerne og forskellige senere udkomne Forordninger, men

for at de ikke skulde have den ringeste Aarsag til at besvære sig

over Amtet, beder dette Magistraten om at kalde Enkerne op paa

Raadhuset og betyde dem, at de ikke kunde benytte sig af deres

Mænds Privilegier samt forbyde dem ved deres Svende at gøre

Amtet »Indpas« ved Udførelsen af nogen Slags Kirurgi og hvad deraf