BarbervæsenetDanmark

163

var bleven refereret for Kongen om »den store Indpas, som bemeldte

Amt i deres Næring tilføjes ved det altfor meget i Svang gaaende

Fuskeri, da de militære Personer i Kjøbenhavn ikke alene virkelig

exersere Chirurgiam, men endog offentlig og uden Undseelse, skal

barbere Alle og Enhver, som det begære uden nogen Forskel.« Dette

er stridende baade mod Amtsprivilegierne og mod ovenstaaende

Forordn, af 10. Marts 1725, der særlig omhandler dette de militære

Kirurgers Forhold. »Da det nu vil være Amtet til ubodelig Skade

og volde det megen Tidsspilde ved Proces at faa dette Forhold paa

talt og hæmmet,« saa har Amtet »anholdet, at Kongen vilde befale

Magistraten, Politimesteren, Kommandanten og Cheferne for de i

Garnisonen liggende Regimenter at maintenere Barberamtet ved dets

Privilegier og assistere, naar det forlanger Hjælp imod Fuskere,«

ligeledes anholdt Amtet om, at Kongen vilde udstede Forbud om,

»at ingen civil Person være sig Borger eller anden Indvaaner der i

Staden, maa lade sig betiene af nogen Fusker enten Fuskerne skulde

være civil eller militær Person, under Straf« og endelig, »at Politi

kammeret maatte ansees som Forum competens.« Om dette An

dragende afgav Magistraten den Erklæring, at den »Fornærmelse«,

som Amtet nu i nogle Aar havde været Genstand for saavel fra

civile som militære Kirurgers Side, ikke havde været til at afhjælpe,

fordi Antallet paa Fuskerne var saa stort og disses Værnething saa

forskelligt. Endvidere tilføjes der, »at Mængden af Militære paa

offentlig Gade lader sig finde at betiene den gemene Mand med

Barberen, som alt skal have skadet Amtet og været et Tab af deres

Indkomster ved deres Barberstuer.« Næst efter at udtale sig for,

at Lavsprivilegierne og Forordn, af 1725 haandhæves, foreslaar Magi

straten, »at en vis Straf skal vorde sat for dem, som af Modvillighed

herefter skulde vedblive at øve Fuskeri imod Barberamtet« og at

Politiet skulde foretage Straffen. Christian den Sjette bekræftede

Forslaget og Frugten blev den nævnte Forordning af 1735. I denne

fastsattes der strenge Straffe for enhver Person, der uberettiget tog

nogen i Kur.

Første Gang dette skete, skulde Vedkommende betale 8 Rdl. i

Bøde til lige Deling mellem Konventhusets Fattige og Politikassen,

anden Gang det dobbelte, 16 Rdl., og tredie Gang 50 Rdl. eller, i

Mangel af Betaling, udføre et halvt Aars Arbejde »udi Skubkarren i

Citadellet.« Patienterne paa deres Side, skulde hver Gang de lod

sig betjene af en Fusker bøde 4 Rdl.