176 / 372
159
skærerne, ved Hæren derimod af Feltskærerne, Skellet mellem disse
to Lægegerninger var sikkert skarpt. Senere kom Bartskærerne i
Kjøbenhavn ogsaa til at gøre Krigstjeneste ved Hæren, og Begyndel
sen hertil gjordes vel nok under Belejringen 1659, ligesaa maatte de
i Egenskab af Feltkirurger behandle de syge og saarede i Aarene
1801 og 1807. Militærlægerne har derimod næppe haft Ansættelse
ved Marinen. Det var, som Navnet Feltskærer betegner det, til Lands,
i Felten, de maatte gøre Tjeneste. Deres første Oprindelse har man
sikkert ingen Rede paa, de hvervedes ude i det fremmede sammen
med Tropperne og har formodentlig kun haft en ringe Uddannelse.
Sandsynligvis blev de paa hin Tid, omkring det 16. Aarhundredes
Begyndelse, udtagen blandt de hvervede Tropper til Lægetjeneste.
Ogsaa indvandrede der paa den Tid en Del Barbersvende fra Lybæk
for at gøre Tjeneste som Feltskærere. Som Tiden skred længere
frem, dannedes her til Lands en Feltskærerstand, der ved Siden af
deres Virksomhed som Militærlæger, tillige gennem mange Aar voldte
Bartskærerne adskillige Bryderier ved at gribe ind i disses Nærings
vej, idet de ogsaa gav sig af med at barbere og kurere civile Per
soner. Stundom gjorde de dette, enten fordi deres Stilling ikke kunde
brødføde dem, eller fordi de, hvad var ret almindeligt, efter endt
Krigstjeneste afskedigedes og saa var henvist til at bjerge Føden paa
bedste Beskub. Som Rivaler kunde Feltskærerne dog først regnes,
saasnart de overskred deres Virksomhedsomraade, det militære, hvor
ved altsaa Medbejlerskabet fra deres Side forvandledes til Fuskeri.
Af alle Fuskere, som Bartskærerne havde at kæmpe med, var vel
nok Feltskærerne de mest besværlige. Senere, da disse sammen med
Bartskærerne modtog en mere rationel Uddannelse og deres Stand
maaske nok, socialt set, nød fuld saa stor Anseelse som Amtskirur
gernes, ved vi jo, at adskillige af Regimentsfeltskærerne købte et
Barberamt og lod sig optage i Lavet for derved at erhverve Retten
ogsaa til den civile Praksis. Den Omstændighed forklarer, at vi saa
jævnlig træffer paa Amtsmestere, der med denne Stilling ogsaa for
binder Stillingen som Regimentsfeltskærere. Allerede tidlig begyndte
Feltskærerne at gøre Indgreb i Bartskærernes Rettigheder, og disses
jævnlige Klager herover, fremkalder i Reglen lige saa jævnlig Forbud
mod de nævnte Indgreb. Den 5. Jan. 1661 udstedte saaledes Frede
rik den Tredie paa Barberlavets Foranledning et Brev, hvorefter han
»strengeligen« og »alvorligen« vil have forbudt alle Feltskærerne, at
de bemeldte Bartskærlav, udi deres Haandværk og Næring, Hindring