heder«, som de kaldtes, og afgive disse til Politimesteren i Af
skrift.
Indholdet af disse Frihedsbreve klargøres bedst ved det Privi
legium, som Frederik den Fjerde 24. Maj 1726 27°) gav Baderen
Jo
han Henrich Bechman.
Det hedder deri, at Kongen »uden conse-
qvense for flere« bevilger og tillader nævnte Bechman, »at han maa
ubehindret af Bartskieramtet tillige med hans chirurgiske Videnska-
skaber udi udvortes Skader betiene Alle og Enhver, som det hos
ham kunde forlange271). Forsaavidt alle Frihedsbrevene havde samme
Indhold, var de Privilegeredes Ret til at praktisere altsaa uomtvistelig
nok og deres Autorisation som Bartskærernes Rivaler en Kendsger
ning, for hvilken ogsaa Amtet loyalt bøjede sig. Desuagtet gav et
og andet Forhold dette Anledning til Ærgrelse, som det ogsaa lej
lighedsvis lod komme til Orde. Dels var der en enkelt blandt de
Privilegerede, Operatør
Henning Ditlev Claussen
, med Bevilling af 9.
Marts 1725 paa at maatte i Kjøbenhavn foretage sig kirurgiske Ope
rationer at forrette 272) (konfirm. 7. Maj 1731), hvem Amtet gerne
saa optaget i sin Midte, men som nægtede at lade sig inkorporere,
dels var der flere af dem og blandt disse ogsaa Claussen, nogle Badere
og Baderenker, der holdt Svende og Drenge, hvad der stred mod
deres Privilegier, som var rent personlige, og dels endelig holdt de
øvrige Barberstuer, hvad Privilegierne heller ikke hjemlede.
Nogle Aar senere, 1738, kom det til et Sammenstød mellem
Amtet og en vis Licent. med.
J. F. G. Schønheyder.
Denne havde i
1735 af Christian den Sjette faaet Privilegium paa at maatte udføre
kirurgiske Operationer, efter at han først for det medicinske Fakultet
var bleven eksamineret og dygtig befunden, men Forholdet var med
ham ganske det samme som med Claussen, han holdt Svend, og han
vægrede sig ved at træde ind i Amtet, to Omstændigheder, der foran
ledigede dette til at røre sig. Den 11. Sept. førstnævnte Aar indgik
Amtet til Magistraten med en lang og omstændelig Besværing over
ham, hvori det opfordrer den til at lade ham opkalde, og enten for
byde ham at holde Svend, eller ogsaa formaa ham til at købe et af
de to ved Amtsmesterne Gamsts og Enken Røbeis Død ledigblevne
Amter. Magistraten tilstillede Schønheyder Amtets Skrivelse til Er
klæring og i denne udvikler han sine Grunde, hvorfor han holder,
ikke en Svend, men, som han benævner ham, en Medhjælper, idet
han navnlig hævder, hvor nødvendig en saadan er for en Kirurg,
der skal udføre Operationer, ligesom han ogsaa anfører, at han ikke
-
157