179 / 372
162
faa men mange Amtsmestere Tid efter anden er bievne ruinerede, ja
endnu daglig maa lide, og fast med Kone og Børn krepere. Disse
Fuskere skiller og mange Mennesker ved Liv og Helbred, idet de ej
forstaar noget, har aldrig lært Chirurgien og dog understaar sig at
practisere, saavel indvortes som udvortes, hvilket er en himmelraa-
bende Synd, at mange uskyldige Mennesker maa lide derunder, miste
baade Helbred og Liv, ja Publikum selv tager deraf Skade, idet ej
nogen vil lade deres Børn lære Professionen, saasom de seer os
ganske og aldeles at undergaa«. Efter at Amtet endnu en Gang gen
tager Anmodningen om at nægte Tilladelsen, anraaber det Kongen
om, at han vil forunde »vores fattige og ganske paa Knæ liggende
Ambt« den Naade, »at naar Nogen af Borgerskabet sig lod betienne
af saadanne upriviligerede og andre Fuskere, da de [de da] saavel-
som Fuskerne maatte ansees med en Pengemulet, hvilke Penge kunde
samles i en Casse og aarlig til Fattige uddeles«. Og endelig som et
sidste Suk: »Hjælp allernaadigste Konge, at vores fattige Ambt, der
næsten er ruineret, ikke aldeles skal undergaa!« Ordene er stærke,
det gjaldt jo ikke blot om at gøre Indtryk paa Kongen, men ogsaa
om at vinde Overtaget i hans Gunst. Forøvrigt var der sikkert Nød
paafærde, den frygtelige Ildebrand havde jo faa Aar forinden ødelagt
den halve By og skilt mangen en Borger ved Hjem, Hus og Næring.
Sagen mod Fischer synes at have trukket i Langdrag, thi Aaret
efter besluttede Amtet at antage en Prokurator og forfølge Sagen.
Det ses ogsaa at Amtet i 1735 har haft en Fuskersag med en Skarp
retter
Franz Miihlhausen.
Som før sagt havde Amtet ikke det mest
uvæsentlige Bryderi med de militære Fuskere, og Bryderiet havde
ogsaa foruden det nysnævnte Reskript af 1729 fremkaldt en Forord
ning, der udgik 10. Marts 1725, hvori det hedder:
»i3n9ert °f be Militære maa exersere Medicinen eller Chirurgien
uben forfaaoibt be r»eb Regiment eller Søetaten bertil expresse ere antagne.
Saa maa og be Militære ej inbrette nogen 33arberftue eller uben ^orffiel
barbere l}t>em be [mile], faafom 23artffa?rerne i alle 2Tiaaber ffulle ijaanbha?t>es
r>eb beres £augsartikler, bog er bet ej be Militære forment at barbere bem
af beres Kammerater, fom bet af bem forlange" 283).
Følgen af den foran anførte Ansøgning vedrørende Fischer og
Groth fra 1732 og andre Henvendelser til Kongen blev Forordningen
af 4. Nov. 1735, bekendtgjort ved Raadstueplakat af 9. Nov., der
angik »dem som gøre Barberamtet i Kjøbenhavn Indpas«284). Det