183 / 372
166
maatte uorbe opfalbet, og forført, effter beftnbenbe befTaffenfyeb anfet, meb
forbltoenbc.
Kiøbentjafn b:
29
2Iug. \
739
.
Deres Delbyrbigljebs
alkrybmigfte tiennere
[Martin Labes
©Ibertncmb]
Trods Forbud og Forordninger drev Fuskerne fremdeles deres
Spil. Amtet vred sig under Medbejlernes Paagaaenhed og foretog
mangfoldige Skridt blot for at holde sig disse fra Livet. Foranlediget
af en Skrivelse fra Magistraten i 1739 vedtog Amtet at gøre Økonomi
udvalget »en Forestilling med Hensyn til vore Amter for at vi maatte
bevare dem i fuld
Valør
« og ligeledes, »hvorledes det ogsaa har
været, at de fleste Regimentskirurger har haft fuld Frihed til at drive
borgerlig
Næring som Amtskirurger, hvilket vi beder ikke maa blive
tilstillet dem, der er udenfor Lavet.« I 1740 vedtoges det at lønne
Politibetjenten efter Akkord for hans Ulejlighed og i 1743 at antage
en »duelig, lovkyndig Mand«, som for god Betaling vilde hjælpe
Amtet ud af dets Besværligheder og faa Fuskeriet hævet. Til at
staa dette bi valgtes en Sr.
Lausen,
der ogsaa ses at have udfærdiget
flere Skrivelser og hvem det maaske skyldes, at der i Foraaret 1745
udkom en Plakat angaaende Fuskerne, for hvilken Amtet fandt sig
opfordret til at takke Øvrigheden. Ligemeget hjalp det, dog stod
Amtet aarvaagent paa sin Post værgende sig til alle Sider, men For
budene blev bestandig overhørt og Angrebene fortsattes med ufor
mindsket Kraft. Om Aarsagen hertil nu maa søges i, at Straffe
bestemmelserne ikke gennemførtes, at Fuskerne trods de overgaaede
Domme ligeglade gentog deres Overtrædelser, at der stadig fremstod
nye Overtrædere eller endelig, at alle tre Aarsager gjorde sig mer
eller mindre lige gældende, er ikke saa ganske klart. Nok er det,
Amtet syntes nu at trættes i Kampen, en vis Fortvivlelse over det
haabløse i denne bragte det til at resignere og i et Møde 1747 toges
det under Overvejelse at indgive en Skrivelse til Kongen, hvori det
hedder, at da Amtet ikke kunde faa det store, om det da idetmindste
maatte faa det lille Fuskeri hævet. Dernæst besluttedes det at ind
stille Fuskerjagten, hvorved Amtet, trods den anvendte Møje og Be
kostning, kun havde kunnet udrette saa lidt. To Maaneder senere,
15. Maj, fremkom altsaa nævnte Skrivelse, der, som et Udtryk for