Previous Page  189 / 372 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 189 / 372 Next Page
Page Background

170

have lært Barber- og Baderprofessionen, var ligesaa ubevisligt som

aldeles urimeligt efter som det er tvende ulige forskellige Professioner.

En Bader kan lige saa lidt lære og løsgive en Svend i Kirurgien

som en Kirurg eller Badsker kan lære Drenge eller løsgive Svende

i Baderprofessionen, paa de Steder, hvor der er priviligerede Badstue-

mænd. Og det endskøndt det sidste er langt lettere end det første,

saasom Badernes Videnskab alene bestaar i at holde Badstue og

kopsætte, som enhver med liden Møje kan finde sig udi, men at

lære Kirurgien til Gavns, der, som bekendt, er et lige saa vigtigt og

vidtløftigt Studium som Medicinen, dertil udfordres baade Tid, Flit­

tighed, Øvelse, god Undervisning og Naturens Gaver.

Før den store Ildsvaade, som overgik Staden 1728 var her kun

trende Badstuemænd, som meget vel kunde betjene alle og enhver,

der havde deres Hjælp nødig, skønt Indvaanernes Antal da var langt

større end nu om Stunder, eftersom nogle hundrede Familier efter

Ildebranden maatte forlade Byen formedelst Mangel paa Næring og

Levnedsmidler. I det Sted er her nu ikke mindre end 5 priviligerede

Badere, som alle bruger Svende og Drenge til at gaa omkring og be­

tjene Folk med Barbering, hvilket dog tilkommer Amtskirurgerne at

forrette og er det visseste, hvoraf de skal leve. Skulde det gaa an,

at enhver Herres Tjener kunde faa kongelig Bevilling paa at bade,

barbere og aarelade, vilde det blive slet bevendt med Kirurgien, da

en Amtsmester, der har lært sin Metier til Gavns, umuligt kunde

have sit Levebrød eller deraf høste den Frugt, han efter Lavets Privi­

legier burde nyde. Da nu Printz’ Ansøgning er stridende mod Lavs­

privilegierne af 1684, mod Forordningen af 1736 og mod Kongens

Øjemærke og Villie til at beskytte og haandhæve dette som andre

Lav, saa beder Oldermanden Magistraten om at gøre Forestilling

hos Kongen mod at denne Bevilling gives.«

Trods Amtets Protest lykkedes det dog Georg Printz, ganske vist

først 27a Aar senere, efter at have indgivet ny Ansøgning, i Jan.

1749, at faa kongelig Bevilling paa at »bruge Baderprofessionen og,

ubehindret Bartskæramtet i Kjøbenhavn, tillige betiene med Barberen

og Aareladen« — ligesom det de andre derværende Badere er vorden

tilladt og forundt.« Printz maatte dog efter dette, i Modsætning til

førnævnte Bader I. H. Bechmann, ikke give sig af med Saarlæge-

virksomhed. Hans Bevilling gentages eller attesteres atter 26. Feb.

1753.

Under 6. Maj 1750 indsendte Amtet efter en Beslutning

i Marts s. A. ved Oldermanden og Bisidderne

Wedderkamp

og