192 / 372
173
aftalte Betingelser og anfører, at hun siden sin Mands Død har er
næret sig — kummerligt — af det hende den 2. Jan. 1733 meddelte
Privilegium. For hende var det en daarlig Forretning, fordi hun
havde maattet lade Alt udføre ved fremmede Mennesker, og da disse
til dels vare meget skødesløse med Udførelsen af Arbejdet, mistede
hun de fleste af sine Kunder og var derved kommen i daarlige Om
stændigheder.
Oldermanden udtaler hertil iblandt andet, »at dersom det maatte
tillades en Baders Enke at sælge og afhænde sin Mands Privilegium,
til hvem hun lystede, saa var Badernes Vilkaar langt bedre end Amts
kirurgernes og deraf maatte nødvendigvis flyde denne inconveniens,
at Byen blev opfyldt med Badere og Badersvende, som betog Amts-
kirurgerne og deres Svende det nødtørftige Levebrød og foranledigede
Kirurgiens yderste Dekadence og totale Undergang. Han gentager
her det Ønske, at naar de nuværende Badere efterhaanden afgik ved
Døden eller i andre Maader, det da maatte være Barberamtet alene til
ladt paa egen Bekostning at lade indrette de Badstuer her i Staden,
som Publikum kunde blive betjent med. Amtet er da villig til at
lade samme vedligeholde, saaledes at ingen Klagemaal derved skulde
foraarsages og ved at Amtet overtog Badstuerne, blev Kirurgerne for
Fremtiden befriet for den Art Indpas«.
Sikkert er Baderenkens Ansøgning ikke bleven bevilget og Wun-
der har muligt fremdeles ernæret sig som Badersvend, thi 1759 afæskes
Amtet atter en Erklæring i Anledning af en i dette Aar af ham
indgiven Ansøgning, der indtil videre ikke blev imødekommet. Først
18. Marts 1763 fik Wunder Bevilling paa at drive Baderprofes-
sionen286).
Amtets gentagne Gange udtalte Ønske om Tid efter anden at
faa Baderprivilegierne overdragen iværksattes næppe hverken nu eller
senere, thi i en Erklæring til Baderenken Reinhardts Ansøgning af
1780, altsaa 30 Aar senere, gentager Oldermanden den samme An
modning.
Derimod indgav Baderne i Septbr. 1763 en Skrivelse om at blive
optagen i Kirurgamtet, hvilket dette dog afslog og selvfølgelig maatte
afslaa i Medfør af den Opfattelse, det hidtil havde haft af Badernes
Virksomhed og navnlig af deres manglende kirurgiske Forudsætninger.
Hvorledes eller hvornaar Baderinstitutionen ophørte skal egentlig
lades usagt; den glider lidt efter lidt stille ud af Tilværelsen, forsaavidt
som der sjældnere nævnes om Stridigheder mellem Barberer og Ba-