1)E BORGERLIGE ARTILLERISTER.
Ved nogle af Christian den Syvende den 19. Juni 1789 appro
berede Hovedregler for det borgerlige Artillerikorps, paaførtes der
Lavsmedlemmer i Almindelighed og deriblandt Medlemmer af Barber-
lavet en Konkurrence, der ingenlunde kunde være dem ligegyldig.
Kongen tillader nemlig i § 15, »at alle ved dette Corps staaende Ar
tillerister maa have Frihed til at ernære sig med egne Hænder af
den Profession, Enhver har lært«. Herved maatte aabenbart for-
staas, at f. Eks. Barbersvende, der stod ved Korpset, ogsaa maatte bar
bere civile Personer, idet de ikke som Feltskærerne ellers alene var
henviste til Behandling af militære. Dette var en Forøgelse af Amtets
Rivaler og Fuskere, som dette dog til en Begyndelse synes at have
fundet sig i med en vis loyal Sindsro.
Pudsigt er det dog, at der kun hengaar en forholdsvis kort Aar-
række, før disse privilegerede Artilleribarberer ogsaa føler sig besværet
af Fuskere. Tre af Artilleristerne indfandt sig nemlig i April 1796
hos Oldermanden for at klage over den tiltagende Fuskermængde.
Det gaar saa vidt, udtalte de, at de ikke ved, hvorledes de skulde
tjene deres Brød, hvis der ikke sker en Forandring heri. Tillige
tilbød de Amtet villigt at udføre, hvadder maatte blive dem paalagt
med Hensyn til Fuskerjagning. »Det er kun altfor sandt,« tilføjer
Oldermanden, »at Fuskernes Antal er stort, idet der, for ikke at tale
om de 11 privilegerede Artillerister og
Fischer,
desuden af Fuskere i
de fleste Gader er oprettet Barberstuer, eller ogsaa er de fyldt med
Omløbere til stor Skade for Amtet.« Men Spørgsmaalet blev i denne
Sag, hvorvidt og hvorledes Amtet skulde indlade sig med de borger
lige Artillerister, om Amtet ikke skulde, hvis det var muligt, søge at
bringe sig selv til at uddø eller det skulde søge atopretholde Be
stemmelsen om det fastansatte Antal Amtsmestere. Sagen udsattes
og det overdroges Oldermanden at foretage videre Undersøgelse.
Halvandet Aar herefter, Okt. 1799, stævnede Amtet den ovenfor
nævnte »privilegerede Fusker«
Fischer
for Retten, fordi han havde
udhængt et Skilt. Dommen lød, at han som uberettiget skulde tage
det ind, i modsat Fald betale 3 Mk. hver 24 Timer det hængte ude,
og 2 Rdl. i Bøde, fordi han overhovedet havde dristet sig til at hænge
det ud.
Før denne Dom imidlertid blev afsagt, havde Fischer indgivet