BarbervæsenetDanmark

1)E BORGERLIGE ARTILLERISTER.

Ved nogle af Christian den Syvende den 19. Juni 1789 appro

berede Hovedregler for det borgerlige Artillerikorps, paaførtes der

Lavsmedlemmer i Almindelighed og deriblandt Medlemmer af Barber-

lavet en Konkurrence, der ingenlunde kunde være dem ligegyldig.

Kongen tillader nemlig i § 15, »at alle ved dette Corps staaende Ar

tillerister maa have Frihed til at ernære sig med egne Hænder af

den Profession, Enhver har lært«. Herved maatte aabenbart for-

staas, at f. Eks. Barbersvende, der stod ved Korpset, ogsaa maatte bar

bere civile Personer, idet de ikke som Feltskærerne ellers alene var

henviste til Behandling af militære. Dette var en Forøgelse af Amtets

Rivaler og Fuskere, som dette dog til en Begyndelse synes at have

fundet sig i med en vis loyal Sindsro.

Pudsigt er det dog, at der kun hengaar en forholdsvis kort Aar-

række, før disse privilegerede Artilleribarberer ogsaa føler sig besværet

af Fuskere. Tre af Artilleristerne indfandt sig nemlig i April 1796

hos Oldermanden for at klage over den tiltagende Fuskermængde.

Det gaar saa vidt, udtalte de, at de ikke ved, hvorledes de skulde

tjene deres Brød, hvis der ikke sker en Forandring heri. Tillige

tilbød de Amtet villigt at udføre, hvadder maatte blive dem paalagt

med Hensyn til Fuskerjagning. »Det er kun altfor sandt,« tilføjer

Oldermanden, »at Fuskernes Antal er stort, idet der, for ikke at tale

om de 11 privilegerede Artillerister og

Fischer,

desuden af Fuskere i

de fleste Gader er oprettet Barberstuer, eller ogsaa er de fyldt med

Omløbere til stor Skade for Amtet.« Men Spørgsmaalet blev i denne

Sag, hvorvidt og hvorledes Amtet skulde indlade sig med de borger

lige Artillerister, om Amtet ikke skulde, hvis det var muligt, søge at

bringe sig selv til at uddø eller det skulde søge atopretholde Be

stemmelsen om det fastansatte Antal Amtsmestere. Sagen udsattes

og det overdroges Oldermanden at foretage videre Undersøgelse.

Halvandet Aar herefter, Okt. 1799, stævnede Amtet den ovenfor

nævnte »privilegerede Fusker«

Fischer

for Retten, fordi han havde

udhængt et Skilt. Dommen lød, at han som uberettiget skulde tage

det ind, i modsat Fald betale 3 Mk. hver 24 Timer det hængte ude,

og 2 Rdl. i Bøde, fordi han overhovedet havde dristet sig til at hænge

det ud.

Før denne Dom imidlertid blev afsagt, havde Fischer indgivet