199 / 372
180
beviser var i Orden, kunde indtil videre fortsætte, medens de, der
intet Lærebrev kunde forevise samt Enkerne og Soldaterne, fik en
bestemt Frist af Assessorerne indenfor hvilken de skulde høre op
med at skade Amtet, saafremt de ikke i Løbet af Fristtiden fik til
delt den kongelige Tilladelse, om hvilken de skulde ansøge.
Den borgerlige Artillerist
Eckardt,
der ikke havde noget Lære
brev, blev det betydet, at han straks skulde tage sit Skilt ind og af
holde sig fra alt, hvad der kunde skade Amtet. I modsat Fald vilde
han blive straffet som Fusker, idet Major Bujonge var uberettiget til
at beskytte ham.
En anden Artillerist,
Kønig,
havde heller intet Lærebrev, ligesom
flere af de andre Artilleristers Berettigelse til Barbering var tvivlsom,
om end Oldermanden ikke formaaede at faa dem underkendt.
Flere af Soldaterne blev det forbudt at have Barberstue og at
hænge Skilt ud.
Baade Kønig og Eckardt, den sidste 3 Gange endda, ansøgte
Kongen om Ret til at barbere lig med de udlærte, men det nægtedes
dem begge. Eckardt, der maa have været en meget energisk og ufor
trøden Mand, søgte imidlertid ad anden Vej at naa, hvad der ikke
var lykkedes ham ad den ene. I Aug. 1803 rettede nemlig Amtsmester
Johan Janssen
en Forespørgsel til Amtet, hvorledes han skulde for
holde sig over for den tre Gange for Fuskeri afstraffede Andr. Br.
Eckardt, der vilde begive sig i Lære hos ham. Da dette var et Til
fælde, hvorpaa der hidtil ikke havde været noget Eksempel at op
vise, nemlig at et Menneske, der var over 30 Aar gammel, der havde
Børn og, som han selv siger, i 10 Aar havde ernæret sig som Fusker,
er bleven forfulgt og straffet og af Kongen forbudt at barbere, nu vilde
begive sig i Lære for at faa Lærebrev, og efter alt at dømme, for at
blive privilegeret, saa mente Oldermanden sig berettiget til at ind
hente Amtets Erklæring, skønt det efter Lovene ikke kunde afslaas
hverken Janssen eller Eckardt. Resultatet af Amtets Beslutning blev
ogsaa, at Janssen kunde tage Eckardt i Lære og lade ham indskrive
i Amtet.
Et halvt Aar efter søgte Eckardt om at blive Frimester, hvilket
ogsaa afsloges, og endelig søgte han for 5te Gang, i April 1805 om
Frihed til at maatte barbere men med samme Resultat. Hermed
glider han ud af Forhandlingsprotokollens Blade.
Forbyde de privilegerede Artillerister at barbere formaaede Bar
bererne ikke, ligesom de næppe har haft dette til Hensigt. Det, der