Previous Page  172 / 372 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 172 / 372 Next Page
Page Background

vægelse. Nu var jo Lavsvæsenet sat i System og fuldt gennemført,

hvorved altsaa Haandværket havde vundet Beskyttelse i alle Hen­

seender. For Barberlavets Vedkommende sikrede Artiklerne fra 1684

ikke blot Amtsmesterne delvis Eneretten paa Udøvelsen af deres

Haandtering, men forlenede tillige Amtet med en Art Højhedsret over

deres Provinskolleger. Hermed var dog ingenlunde Sagen klaret. Et

Monopol som Barberamtets maatte nødvendigt blive Genstand for

Overgreb af større og mindre Omfang, det ligger nu en Gang i Mono­

polernes Natur, og Barberamtets Monopol danner forsaavidt ingen

Undtagelse fra Beglen. Det dragende ved dette laa deri, at det be­

skyttede et Erhverv, som mange følte sig kaldet og beføjet til at

virke i. Talrig var ogsaa Rivalernes Flok og stor den Møje, Barber-

amtet havde med at holde sig disse fra Halsen.

Den Beskyttelse, som Amtsmesterne nød, var Lavsvæsenets Kende­

mærke, Kampen for Bevarelsen af de monopoliserede Rettigheder,

dets Forbandelse. Aarvaagen og altid paa Post, opad mod Naadens

Trone, hvorfra Faren truede, naar Ophævelse af Lavene varsledes

eller iværksattes, og udad mod Fuskerne, der kredsede om den for­

budne Frugt og mere og mere paagaaende langede ud efter den.

Man kan dele dem, der med og uden Berettigelse var Barber­

amtets Konkurrenter i to Grupper, hvoraf den ene — og mindste —

bestod af de saakaldte »Priviligerede« og den anden af Militærlægerne,

Baderne og Kvaksalverne.

De »Priviligerede«s Privilegier var imidlertid ogsaa af forskellig

Beskaffenhed, om de end alle i Realiteten hver for sig gjorde deres

Indehavers Stilling fri og indtil en vis Grad uafhængig af Barber-

lavet. Vi har tidligere set hvorledes Kongerne, og af disse især

Christian den Fjerde lejlighedsvis gjorde deres Indflydelse gældende,

naar det gjaldt om at besætte en ledig Plads i Amtet. Udstedelse af

den samme Art Privilegier gentager sig senere under de enevældige

Konger, Christian den Femte og Frederik den Fjerde, i Tidsrummet

fra godt en halv Snes Aar før 1684 Artiklernes Udstedelse og ind­

til 1710.

1672 blev det saaledes bevilget

Daniel Surcou

263), 1683

Johan

Wichmand KøhnS6i),

1684 den føromtalte Regimentsfeltskærer

H. Chr.

Meine

og

Thomas E ton

265), 1685 Regimentsfeltskærer

Christopher Ste-

fanus

266), 1686 Barbersvend

Frantz

Me/ifz267), 1687 Dronningens Liv-

bartskær

Philip Prescheur

268) og 1710 dennes Efterfølger

Abraham

Jansen2eQ)

at maatte »udj Bartskærlauget indtagis«.

For omtrent

li*

..

— ■

- .......................

155