169 / 372
152
=
hos en anden Mester. Sligt var nemlig forbudt, hvis ikke Patienten
forinden havde affundet sig med den første Mester og indhentet
dennes Samtykke til at maatte gøre Forandring. Overtrædelse af
dette Forhold straffedes paa den Maade, at den sidste Mester af sit
modtagne Honorar maatte betale den førstes Tilgodehavende for
dennes hafte Ulejlighed. Om en Sag af denne Beskaffenhed handler
netop det først refererede Møde i vor ældste Hovedprotokol.
C. Sievers
er Anklager og
G. Wedderkamp
Indstævnte. Amtskendelsen faldt i
Overensstemmelse med Lavsartiklernes Paalydende og Wedderkamp
dømtes.
Det er iøvrigt et af de faa i Protokollerne omtalte og debatterede
Tilfælde af den Art, men Forudsætningen for deres Forekomst var
jo forlængst given og mange Sager er maaske afgjort under Haanden
eller bleven taalt yden at komme frem for Amtet. Konkurrence-
spørgsmaalet har imidlertid været brændende, og at dette kun til en
vis Grad kunde hæmmes ad Lovens Vej, fremgaar tydeligt af en For
handling i 1746, idet der ved denne Lejlighed rettes en Appel til
den moralske og kollegiale Hensyntagen. Amtet vedtog nemlig 17.
Jan. nævnte Aar, formodentlig efter nøjere Drøftelse, en Aftale eller
Beslutning om, at det havde fundet det højst nødvendigt »at Enhver
af os skal vise sig imod sin Medkollega, som et trofast og redeligt
Medlem af Amtet.« Denne Formaning er rettet mod de Amtskirurger,
der søger at tage Kunderne fra hverandre enten personlig, gennem
Venner paa tredie Haand eller ved at betjene Kunderne for en
ringere Betaling. Ejheller bør Nogen overtage en andens Kunder
forinden denne er rigtig betalt, hvilket Kunden skal godtgøre med
Mesterens Kvittering. Først da maa han overtage Kunden og slutte
en aarlig Akkord med ham. Ligeledes maa en ærlig Kollega ikke
antage en anden Mesters Patient eller aftage hans Forbinding før
denne har faaet sin fulde Betaling. Hvem der handler herimod og
efter nøje Undersøgelse bliver funden skyldig, betaler hver Gang 10
Rdl. til Amtskassen, »hvilket vi allesammen har aftalt med hinanden
og enstemmig besluttet.«
Naar den, der er befundet skyldig og
overbevist om sin Brøde, vægrer sig ved at betale den fastsatte Bøde,
skal hans Læredrenge, indtil han adlyder, hverken kunde skrives
ind i eller ud af Amtet. Disse Bestemmelser skal ogsaa forelægges
Svendene.