BarbervæsenetDanmark

145

Kjøbenhavn og indsende Drengens Fødselsattest. Naar Drengen

havde udlært, skulde han som Svend indstille sig for Amtet og lade

sig eksaminere af nogle af de ældste Mestere i dette. Var han til

strækkelig dygtig, fik han Læreattest af Amtet, i modsat Fald maatte

han paany begive sig i Lære paa et halvt til 11/a Aar, eftersom han

var mer eller mindre dygtig. Dette motiveredes ved de mange slet

oplærte Svende, baade i Egenskab af Barberer og Kirurger, der kom

hertil fra Provinsbyerne.

Med Hensyn til Indskrivningspengene,

gjordes der dog en Undtagelse med Mestersønnerne, der fritoges for

at betale, ja endog afdøde Amtsmester v. Asperns Stedsøn, C. F.

Reiser, slap fri, hvorimod han, ligesom de andre Lærlinge, maatte

betale Lærebrev, Pergamentet, Stempel og Skriverpenge. — Anton

v. Thon var født i Rusland. Da han som ganske ungt Menneske

forlod sit Hjem gik Vejen gennem Lifland, Kurland over Königsberg,

Berlin, Hamburg til Husum i Slesvig, hvor han traadte i Lære hos

I. Mathisen,

»berømt Amtsmester« sammesteds. Efter at han

»lykkeligt havde tilbagelagt« sine Læreaar, kom han til Kjøbenhavn,

hvor han tjente som Svend hos forskellige Regimentsfeltskærere i

10 Aar. Alt imedens har han besøgt de anatomiske og kirurgiske

Kollegier, som daværende Hofbarber Simon Crüger afholdt. »Saa-

ledes har han altsaa ikke undladt, hvad der vel kan anstaa og

sømme sig for en ærekær og kunstelskende Kirurg.« For at han

imidlertid kunne udøve sin vellærte Kunst mere frit og uhindret

her i Kjøbenhavn, havde han fundet det nødvendigt at underkaste

sig den paabudne Eksamen og ved Besvarelsen af de ham forelagte

Spørgsmaal vist sig som en i sin Kunst velerfaren Kirurg. Dette

var i Korthed Indholdet af det Eksamensbevis, som A. v. Th. fore

lagde Amtet hin Eftermiddag og, som foruden af de medicinske

Professorer Franckenau og Buchwald, var underskrevet 13. Okt. 1730

af H. Schütte. M. Labes og Chr. Winecke. Som bekendt var Pro-

vinsmesterne fra 1684 undergivne den samme Eksamensforpligtelse,

for at de, som Forskriften lød for deres Vedkommende, »maatte

forestaa og exercere deres lærte Kunst i Kongelig Mayestæts Riger

og Lande.«

For Svendene paa A. v. Th.s og hans Efterfølgeres Tid stillede

Forholdet sig saaledes i Almindelighed. Naar en Svend kom til

rejsende til Byen i den Hensigt at søge Plads her, maatte han ind

skrives i Svendebogen og var fra det Øjeblik henhørende under

Amtet. Nogen selvstændig Institution var Svendelavet ikke. I Spidsen