![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0079.jpg)
75
dianter og Luftspringere, kunde han dog ikke mere tilfredsstille Hoved
stadens Publikum; „wiewohl nun diese Kerls“, skrev Hollsteinische
Correspondent, „viel curieuses machen, so ist doch der Zulauff
nur schlecht“ *).
Desuden kom Eckenberg snart i Strid med Capion og forsøgte at
omgaa hans Privilegium. Uden for Nørreport havde han af Voldmester
Adam Trallau købt en Haveplads, i Nærheden af Ravnsborg, og her
opslog han sit Theatrum2); efter kun tre Ugers Forløb havde han
brudt med Capion og lokkede nu de tyske Komedianter fra ham, som
en Tid havde spillet i hans H us3). Sommeren igennem laa de to i
Klammeri med hinanden. Trods Kancelliets udtrykkelige Forbud age
rede Eckenberg baade Hellig og Søgn, og gav til Borgerskabets For
argelse Stadens Tjenestefolk Anledning til vidtløftigt Levned. Magi
straten var derfor meget utilfreds med hans Virksomhed, men Politiet
dristede sig dog ikke til at fastslaa Rækkevidden af Capions Privile
gium, om det gjaldt uden for Porten eller ikke, og henviste de stridende
Parter til Kongen4). Paa Capions indstændige Bøn fik Politimesteren
midt i Septbr. skarpt Paabud om at haandhæve hans Ret over for
Eckenberg, der imidlertid havde vundet hele Sommeren for sig. Da
man endelig kom for at lukke hans Bod, var han over alle Bjerge,
bortrejst til Tyskland efterladende sig en Ejendom, der var belaant
op over Skorstenen5). Langt ned i det attende Aarhundrede kaldtes
Stedet „den stærke Mands Have“.
Den økonomiske Misère havde allerede begyndt at faa Tag i Sta
dens nye Komediehus. Det havde kostet over 6000 Rdr. at opføre.
Halvdelen af denne Sum var bragt til Veje, for største Delen ved Laan
og Prioriteter, men den anden Halvdel havde Capion og hans Sviger-
. søn Jacob Sayaux, der støttede ham, ingen Udvej til at skaffe. Da
Sommerterminen 1722 nærmede sig, søgte de i deres fortvivlede Stil
ling om et kongeligt Moratorium, men uden Resultat6). Montaigu, der
ogsaa var stærkt paa Knæerne, havde været heldigere; Kongen havde
allerede i Februar givet ham Beskærmelsesbrev mod hans altfor paa-
trængende Kreditorer og i Marts 1722 tilstaaet ham en aarlig Pen*) Hollst. Corr.
1722
,
1
. Maj.
) Kbhvns Bytingsprot.
1722-24
(LAS), Fol.
115
. Pladsen uden ior
Porten maa han have erhvervet
1721
(Sjæll. Landstings Skødebog
1722
-
26
,
Fol.
13
).
3) Rep. Nr.
20
.
4) Rep. Nr.
19
og
21
samt RSA. Politi- og Kommercekoll. Domprot.
1716
-
23
, Fol.
235
b.
5) Rep. Nr.
23
; LAS. Kbhvns Politimesters Arkiv, Kancelliskrivelser
1690
-
1729
, Pag.
171
, og Kbhvns Bytingsprot.
1722
-
24
, Fol.
94
,
115
.
6) Rep. Nr.
17
.