DenDanskeKomediesOprindelse

medie i det danske Sprog“, da det er ham „umuligt for Fremtiden i

det franske at vise sin Iver for Kongens Tjeneste“ *). Altsaa kun fordi

Muligheden af at give franske Skuespil er udelukket, tyer han til

Landets Maal. Hans nærmere Motivering er heller ikke en national

Begrundelse, men blot Panegyrik: „Skuepladsers Oprettelse har i næsten

alle Nationer fulgt Rigets Blomstringstid, og Freden, som Deres Maje

stæt nys har skænket Folket efter en sejrrig tilendebragt, langvarig

Krig, har syntes mig det mest gunstige Tidspunkt, man kunde vælge

dertil; mere kyndige Folk vil fuldkomme det Forehavende, som jeg i

min Nidkærhed i det mindste vil faa Æren af at have begyndt“ 2). Det

var tillige et Spørgsmaal om Penge, endda saa ringe en Sum, at det

maa synes udelukket, at Montaigu allerede da har haft Tilsagn eller

Haab om Støtte for sin Plan fra formaaende Personligheder. Ikke

mindre end det nødvendige Privilegium havde han Brug for 200 Daler

til Værkets Fuldførelse, og dem bad han Kongen om 3).

Hans Forehavende maatte bringe ham i Forbindelse med Kancel

liets Oversekretær Frederik Rostgaard. Von Qvoten fik 1718 sin Spille

tilladelse ved daværende Oversekretær Ditlev Vibes Hjælp, Montaigu,

som af mange Aars Erfaring kendte Administrationens Praksis og

vidste, at hans Memorial nødvendigvis skulde passere Rostgaard,

maatte naturligt søge til ham. Han har gjort det med saa meget

større Haab om Bevaagenhed som han maa have kendt ham og været

vidende om den Interesse, han nærede for Teatret. En Scene af Cor

neilles Cid havde Rostgaard jo oversat og udgivet, da han som en

ung Mand opholdt sig i Paris 1696, Operahusets Aabning havde

han

hilst med Begejstring. I ham fandt Montaigu en ivrig Talsmand, sotn

den nyoprettede danske Skueplads ogsaa siden vidste at skønne

paa.

Kendsgerningerne foreligger i Rostgaards Prologer og i Aktørernes

Nytaarsdigt, som der senere vil blive Lejlighed til at skænke en

nær

mere Omtale.

Mere maaske end Montaigu havde haabet og ventet

fandt han For-

staaelse i de højeste og mest indflydelsesrige Kredse.

Intet kunde

være ham kærere, da det ikke blot gjaldt om at faa

indstiftet en dansk

Komedie, men ogsaa at opnaa Subsidier og allerhelst

at faa den gjort

til Hofkomedie. Det var utvivlsomt hans Tanke

fra første Færd og

*) . . . dans l’impossibilité de faire à l’avenir éclater mon zèle pour le

service de Vostre Majesté en parlant françois je luy demande très humble

ment la permission de pouvoir établir ici vne Comédie en langue Danoise.

2) . . . des gens plus habiles perfectioneront le dessein que mon lèle

aura du moins l’honneur d’avoir commencé. Udtrykket „des gens plus

habiles" skal naturligvis opfattes i al Almindelighed, ikke sigtende til be

stemte Personer.

3) Rep. Nr.